'Dem' i Biblen

(56:8) Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.

(58:8) lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

(58:9) Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

(58:10) Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang Saul sendte Folk ud for at bevogte Huset og dræbe ham (59:2) Fri mig fra mine Fjender, min Gud bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;

(59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

(59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

(59:13) giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;

(59:14) udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

(60:6) Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

(64:8) Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

(64:9) han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

(65:4) Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.

(68:23) Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

(69:7) Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier på dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem der søger dig, Israels Gud!

(69:12) i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(69:23) Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;

(69:25) Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

(69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

(69:28) Tilregn dem hver eneste Brøde lad dem ikke få Del i din Retfærd;

(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!

(70:3) Lad dem beskæmmes og røme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

(70:4) lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!"

(70:5) Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der står mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!

Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

De tænkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.

Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

(76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

han vogtede dem med oprigtigt Hjerte,ledede dem med kyndig Hånd. 

deres Blod har de udøst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder dem;

(80:17) Lad dem, der sved den og huggede den sønder, gå til for dit Åsyns Trussel!

(81:13) Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Hånd!

(83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(83:9) også Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. - Sela.

(83:10) Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,

(83:14) Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv som Strå, der flyver for Vinden.

(83:16) så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

(83:18) lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gå til Grunde

(84:12) Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nåde og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.

(85:9) Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;

(85:10) ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisterland, Tyrus og Kusj, en fødtes her, en anden der.

(88:5) jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

(89:10) Du mestrer Havets Overmod; når Bølgerne bruser, stiller du dem.

(89:24) jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der bader ham;

Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;

han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud. 

I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;

Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;

i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem;

HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde.

(102:28) som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger

han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;

han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;

han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled

Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.

de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;

han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;