'Dem' i Biblen

Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler

og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,

og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.

Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.

han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.

Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.

til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de

Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;

thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. 

Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu.

Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje.

Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.

Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!

Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.

Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.

Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.

Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.

Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.

men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel! 

da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"

Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. 

Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone!

Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem.

Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! 

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

(140:10) Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv!

(140:11) Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op!

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem,

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! 

han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder!

og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - 

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bånd om din Hals, skriv dem på dit Hjertes Tavle!

den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!

thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!

bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,

de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.

Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.

Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.