'Du' i Biblen

(56:9) Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

(58:7) Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

(59:6) Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.

(59:9) Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,

(59:10) dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(59:18) Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud. 

Til Korherren. Al-shushan-edut. Miktam af David. Til Belæring. (60:2) Dengang han førte Krig mod Aram-Naharajim og Aram-Soba, og Joab vendte tilbage og slog tolv tusind Edomitter i Saltdalen (60:3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

(60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

(60:5) Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

(60:6) Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

(60:12) Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

(61:4) led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

(61:6) Ja du, o Gud, har hørt mine Løfter, opfyldt deres Ønsker, der frygter dit Navn.

(61:7) Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

(62:13) Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. 

Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

Til Korherren. Salme af David. En Sang (65:2) Lovsang tilkommer dig på Zion,o Gud, dig indfrier man Løfter, du, som hører Bønner;

(65:4) Vore Overtrædelser blev os for svare, du tilgiver dem.

(65:5) Salig den, du udvælger, lader bo i dine Forgårde! Vi mættes af dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

(65:6) Du svarer os underfuldt i Retfærd, vor Frelses Gud, du Tilflugt for den vide Jord, for fjerne Strande,

(65:7) du, som grundfæster Bjerge med Vælde, omgjorde med Kraft,

(65:8) du, som dæmper Havenes Brusen, deres Bølgers Brusen og Folkefærds Larm,

(65:9) så Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og Aften oprinder, bringer du Jubel.

(65:10) Du så til Landet, vanded det, gjorde det såre rigt, Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dets Korn,

(65:11) du vander dets Furer, jævner knoldene, bløder det med Regn, velsigner dets Sæd.

(65:12) Med din Herlighed kroner du Året, dine Vognspor flyder af Fedme;

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

i Fængsel bragte du os, lagde Tynge på vore Lænder,

lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

(68:8) Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen - Sela - da rystede Jorden,

(68:10) Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

(68:11) din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed,

(68:19) Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, også iblandt de genstridige, at du måtte bo der, HERRE, o Gud.

(68:29) Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

(69:6) Gud, du kender min Dårskab, min Skyld er ej skjult for dig.

(69:14) Men jeg beder, HERRE, til dig i Nådens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(69:20) Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede på alle mine Fjender.

(69:25) Din Vrede udøse du over dem din glødende Harme nå dem;

(69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

Til Korherren. Af David. Le-hazkir (70:2) Du værdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjælp!

(70:6) Arm og fattig er jeg, il mig til Hjælp, o Gud! Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, HERRE! 

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøjede dit Øre til mig;

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

For mange står jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu;

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

Din Vælde og din Retfærdighed når til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

Du, som lod os skue mange fold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege på Citer for dig, du Israels Hellige;

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;

du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evig, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?

Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udløste den til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.

Hvorfor holder du din Hånd tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?

Du kløvede Havet med Vælde, knuste på Vandet Dragernes Hoved;

du søndrede Hovederne på Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;

Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;

din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,

du fastsatte alle Grænser på Jord, du frembragte Sommer og Vinter.

Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af bårer,

(76:5) Frygtelig var du, herlig på de evige Bjerge.

(76:7) Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Søvn.

(76:8) Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vælde?

(76:9) Fra Himlen fældte du Dom. Jorden grued og tav,

(77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

(77:15) Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

(77:21) Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd. 

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Men vi dit Folk og den Hjord, du røgter, vi vil evindelig takke dig, forkynde din Pris fra Slægt til Slægt! 

Til Korherren. El-shoshannim-edut. Salme af Asaf (80:2) Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, træd frem i Glans, du, som troner på Keruber,

(80:5) HERRE, Hærskarers Gud, hvor længe vredes du trods din Tjeners Bøn?

(80:6) Du har givet os Tårebrød at spise, Tårer at drikke i bredfuldt Mål.

(80:7) Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender håner os.

(80:9) Du rykked en Vinstok op i Ægypten, drev Folkeslag bort og plantede den;

(80:10) du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;

(80:13) Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?

(80:18) Lad din Hånd være over din højres Mand, det Menneskebarn, du opfostrede dig!

(81:8) I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. - Sela.

(81:9) Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(83:4) oplægger lumske Råd mod dit Folk, holder Råd imod dem, du værner:

(83:16) så forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;

(83:19) Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden! 

(84:9) Hør min Bøn, o HERRE, Hærskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! - Sela.

Til Korherren. Salme af Kora-Sønnerne (85:2) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,

(85:4) Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.

(85:6) Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

(85:8) Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!