'En' i Biblen

Hellere bo i et Ørkenland end hos en trættekær, arrig Kvinde.

I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tåbe af et Menneske øder det.

Den opblæste stolte kaldes en Spotter, han handler frækt i Hovmod.

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand. 

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand.

Hvad en Dåre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.

vid, at så er og Visdom for Sjælen! Når du finder den, har du en Fremtid, dit Håb bliver ikke til intet.

thi syv Gange falder en retfærdig og står op, men gudløse styrter i Fordærv.

Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede;

Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingård;

Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. 

Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind. 

Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.

Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;

Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.

0m du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.

da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,

Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.

En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.

En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.

Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.

Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,

en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,

en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"

En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,

en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.

en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvækst;

Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.

Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tåbe? Og dog skal han råde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under Solen. Også det er Tomhed.

Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind. 

Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:

Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.

Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.

Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.

Bedre en Håndfuld Hvile end Hænderne fulde af Flid og Jag efter Vind.

Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel Konge, som er en Tåbe og ikke mere har Forstand til at lade sig råde.

(5:7) Når du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krænket på din Egn, så undre dig ikke over den Ting; thi på den høje vogter en højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.

(5:8) Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge over dyrket Jord.

(5:13) går Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Søn, så bliver der intet til ham.

(5:17) Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man har;

(5:18) og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og sætter ham i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glæde sig under sin Flid, da er det en Guds Gave;

Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død? 

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom får et Menneskes Åsyn til at lyse, og Åsynets Hårdhed mildnes.

Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, så forhast dig ikke.

Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad gør du?"