'Hus' i Biblen

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. 

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

Om eet har jeg bedet HERREN, det attrår jeg: alle mine Dage at bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i hans Tempel.

(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

(45:11) Hør, min Datter, opmærksomt og bøj dit Øre : Glem dit Folk og din Faders Hus,

jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

(52:10) Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

(55:15) og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

Med Brændofre vil jeg gå ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

(84:5) Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.

(84:11) Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.

(92:14) plantet i HERRENs Hus grønnes de i vor Guds Forgårde;

Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide på, Hellighed tilkommer dit Hus, HERRE, så længe Dagene varer! 

han kom sin Nåde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.

ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.

han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;

Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.

Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk,

Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

i HERRENs Hus's Forgårde og i din Midte, Jerusalem! 

Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"

Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus!

Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.

Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"

Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.

for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste. 

Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord.

Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide!

som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde!

Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,

lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!

thi en Grav til Døden er hendes Hus, til Skyggerne fører hendes Spor;

i den gudløses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.

at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,

han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus

Hendes Hus er Dødsrigets Veje, som fører til Dødens Kamre. 

Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,

Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.

Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.

Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.

Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.

Den retfærdiges Hus har megen Velstand, den gudløses Høst lægges øde.

Hovmodiges Hus river HERREN bort, han fastsætter Enkens Skel.

Den øder sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der hader Gave.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med frættekær Kvinde.

Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.

Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,

Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude på Marken og byg dig siden et Hus!

Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.

Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger. 

Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

(4:17) Var din fod, når du går til Guds Hus! At komme for at høre er bedre, end at Dårer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand til andet end at gøre ondt.

Knap var jeg kommet forbi dem, så fandt jeg ham, som min Sjæl har kær; jeg greb ham og slap ham ikke, før jeg fik ham ind i min Moders Hus, i hendes Kammer, som fødte mig.

tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, Granatæblers Most.

Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe?

og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"

Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!

Thi du forskød dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af Østens Væsen og spår, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Håndslag.

Thi Hærskarers HERREs Vingård er Israels Hus, og Judas Mænd er hans Yndlingsplantning. Han vented på Retfærd se, der kom Letfærd, han vented på Lov se, Skrig over Rov!

Ve dem, der føjer Hus til Hus, dem, der lægger Mark til Mark, så der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.

Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden.

Da sagde Esajas: "Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I også trætter min Gud?

Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!"

Jeg bier på HERREN, han, som dølger sit Åsyn for Jakobs Hus, til ham står mit Håb:

På hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs Hus, ikke mere støtte sig til den, der slår det, men til HERREN, Israels Hellige, i Sandhed.

Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trælle og Trælkvinder; de skal gøre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og herske over deres Bødler.

Folkenes Konger hviler med Ære hver i sit Hus,

han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

mit Folks med Tidseltorn dækkede Jord, ja, hvert Glædens Hus, den jublende By!

Da Kong Ezekias hørte det, sønderrev han sine Klæder, hyllede sig i Sæk og gik ind i HERRENs Hus.

Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hånd og læst det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs Åsyn.

Den, bjærgede Rest af Judas Hus slår atter Rødder forneden og bærer sin Frugt foroven;

Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans Sønner Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Sværd, hvorefter de flygtede til Ararats Land: og hans Søn Asarhaddon blev Konge i hans Sted. 

Ved den Tid blev Ezekias dødssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's Søn, til ham og sagde: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"

HERRE, frels os! Så vil vi røre Strengene alle vore Levedage ved HERRENs Hus.

Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet på, at jeg skal gå op til HERRENs Hus?" 

Og Ezekias glædede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvor han havde sine Skatte, Sølvet og Guldet, Røgelsestofferne, den fine Olie, hele sit Våbenoplag og alt, hvad der var i hans Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige, som Ezekias ikke viste dem.

Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede: "Alt, hvad der er i mit Hus, så de; der er ikke den Ting i mine Skatkamre, jeg ikke viste dem."

Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine Fædre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og intet lades tilbage, siger HERREN.

Så fælder ban Træer, udspænder Målesnoren, tegner Billedet med Gravstikken, skærer det ud med Kniven og sætter det af med Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter menneskelig Skønhed, til at stå i et Hus.

Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.

Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENs Navn og priser Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -

dem vil jeg give i mit Hus, på mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes.

vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag på mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.

Råb højt spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.

Jeg vil synge om HERRENs Nåde, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Nådes Fylde.

Så siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fødders Skammel Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?

Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, på Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som når Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.

Hør HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:

Som Tyven får Skam, når han gribes, så Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,