'Jeg' i Biblen

Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land;

jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg,

Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig?

Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn.

Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk.

Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst.

Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn;

mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk

Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land.

HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?

HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig.

Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn;

de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn.

Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig.

Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger.

Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN!

Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse.

Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig!

O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!

Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.

Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.

Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!

Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!

Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.

Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.

Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.

Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.

I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.

Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!

Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.

Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.

Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.

Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!

Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.

Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.

Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.

Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.

Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.

Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.

Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!

så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.

Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.

Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;

jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;

jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.

De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.

Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.

Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.

Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.

Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!

Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.

Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.

De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.

Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.

Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.

Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.

For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.

Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.

HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.

Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.

Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.

Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.

Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.

Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.

De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.

Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.

Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.

De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.

For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.

Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.

Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.

Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.

Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.

Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.

Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!

Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.

De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.

Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.

Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.

Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.

Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.

Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.

Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!

Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!

For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.

Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.

Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!