'Kan' i Biblen

Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne.

Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.

Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder på den Måde! Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har kunnet frelse sit Folk af min Hånd eller af mine Fædres Hånd; hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hånd!"

for at der kan blive set efter i dine Fædres Krønikebog; i den vil du finde og se, at denne By er en oprørsk By, der har voldt Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev ødelagt.

I sit første Regeringsår udstedte Kong Kyros følgende Befaling: Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre Slagtofre og frembære Guds Ildofre; det skal være tresindstyve Alen højt og tresindstyve Alen bredt

for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud og bede for Kongens og hans Sønners Liv.

Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;

derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!

HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt kan ske!" 

Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, så vi kan ikke blive stående her ude; og Sagen kan heller ikke afgøres på en Dag eller to, da vi har forbrudt os højligen her.

Lad derfor Øversterne for hele vor Forsamling give Møde og lad alle dem, der i vore Byer har hjemført fremmede Kvinder, indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers Ældste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede i denne Sag!

Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,

og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?

Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid.

og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vilo de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"

Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"

Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!

Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"

Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.

Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem: Hvor kan l handle så ilde og vanhellige Sabbatsdagen?

Og så snart de hører om Dronningens Adfærd, lader Persiens og Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det høre; deraf kan der kun komme Ringeagt og Vrede.

og Kongen sagde til Haman: "Sølvet skal tilhøre dig, og med Folket kan du gøre, hvad du finder for godt!"

Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters Ønske kan blive opfyldt!" Så kom Haman og Kongen til det Gæstebud, Ester havde gjort rede,

Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en Galge rejse, halvtredsindstyve Alen høj, og bed i Morgen tidlig Kongen om, at Mordokaj må blive hængt i den; så kan du gå glad til Gæstebudet med Kongen. 

Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt, hvad der var hændet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for første Gang er kommet til kort, er af jødisk Æt, så kan du intet udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!

thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk, og hvor kan jeg udholde at se min Slægts Undergang!"

Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jøderne, som I finder det for godt, og sætte det kongelige Segl under; thi en Skrivelse, der een Gan: er udgået i Kongens Navn og forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.

Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?

Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:

Vilde Gud gå i Rette med ham, kan han ikke svare på et af tusind!

hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!

Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, må bede min Dommer om Nåde!

Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!

Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!

Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

Horkarlens Øje lurer på Skumring, han tænker: "Intet Øje kan se mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.

Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

på Rettens Vægtskål veje han mig, så Gud kan kende min Uskyld

Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem!

Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale!

hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! 

Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,

der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.

Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?

Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.

Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys stråle frem fra sin Sky?

Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi få frem for Mørke.

Knytter du Syvstjernens Bånd, kan du løse Orions Lænker?

Kan du løfte Røsten til Sky, så Vandskyl adlyder dig?

tænker ej på, at en Fod kan knuse dem, Vildtet på Marken træde dem sønder?

Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude? 

(40:25) Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

(40:26) Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

(40:31) Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

(5:5) Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

(5:8) Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

(9:15) at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjæl: "Fly som en Fugl til Bjergene!

HERRE, hvo kan gæste dit Telt, hvo kan bo på dit hellige Bjerg?

(22:18) jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

Hvo kan gå op på HERRENs Bjerg, og hvo kan stå på hans hellige Sted?

Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

Løft eders Hoveder, I Porte, løft jer, I ældgamle Døre, at Ærens Konge kan drage ind!

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

(30:10) "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven? Kan Støv mon takke dig, råbe din Trofasthed ud?

(36:13) Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig. 

(38:15) som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

(40:6) Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(41:11) Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

(48:14) læg Mærke til dets Ringmur, så gennem dets Borge, at I kan melde Slægten, der

(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

(56:12) Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

(59:14) udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.

(60:6) Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.