'Kan' i Biblen

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger. 

de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.

(88:9) Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

At tælle vore Dage lære du os, så vi kan få Visdom i Hjertet!

mæt os årle med din Miskundhed, så vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.

de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

(102:22) at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;

HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig?

Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.

Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!

Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.

Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.

Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!

Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!

Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund?

(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. 

Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.

Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

Mand er glad, når hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i rette Tid.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bære en sønderbrudt Ånd?

Med mange Fæller kan Mand gå til Grunde, men Ven kan overgå Broder i Troskab. 

Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

Løgnagtigt Vidne går under, Mand, som vil høre, kan tale fremdeles.

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.

Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind. 

Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?

Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.

Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:

Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:

Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.

Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.

Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?

Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.

Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"

Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død? 

hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Fælle op. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.

Og når to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm?

Og når nogen kan overvælde den ensomme, så kan to stå sig imod ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

(5:14) Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig.

Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død? 

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

Gå bort fra hans Åsyn og bliv ikke stående, når Sagen står slet; thi han kan gøre alt, hvad han vil.

Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad gør du?"

at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham hvorledes Fremtiden bliver?

Som intet Menneske er Herre over Vinden, så han kan spærre den inde, er ingen Herre over Dødens Dag; Krig kan man ikke unddrage sig, og Gudløshed frier ikke sin Mand.

da indså jeg, at det er således med alt Guds Værk, at Mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den Flid, et Menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det. 

Ja, alt dette lagde jeg mig på Sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres Gerninger er i Guds Hånd. Hverken om Kærlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for Øje, er Tomhed.

Visdom er bedre end Våben, men en eneste Synder kan ødelægge meget godt. 

den, som bryder Sten, kan såre sig på dem; den, som kløver Træ, er i Fare.

End ikke i din Tanke må du bande en Konge, end ikke i dit Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet, de vingede røbe, hvad du siger. 

Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, så vi kan se dig!"Hvad vil I se på Sulamit, mens Sværddansen trædes?" 

Mange Vande kan ikke slukke den, Strømme skylle den bort. Gav nogen alt Gods i sit Hus for Kærlighed, Hvem vilde agte ham ringe?

En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

Kan I tåle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sår er Hovedet, sygt hele Hjertet;

og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lære os sine Veje, så vi kan gå på hans Stier; thi fra Zion udgår Åbenbaring, fra Jerusalem, HERRENs Ord:"

Hvor kan I træde på mit Folk og male de arme sønder?" så lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Værk, så vi får det at se; lad Israels Helliges Råd dog komme snart, at vi kan kende det!"

Det har et Brøl som en Løve, brøler som unge Løver, brummende griber det Byttet, bjærger det, ingen kan fri det.

Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."

På hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Får;

Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"

for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

Mon Øksen bryster sig mod den, som hugger, gør Saven sig til mod den, som saver? Som om Kæppen kan svinge den, der løfter den, Stokken løfte, hvad ikke er Træ!

De Træer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tælle; et Barn kan skrive dem op.

HERREN udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Hånden mod Floden i sin Ånds Vælde; han kløver den i syv Bække, så man kan gå over med Sko;

Kun Dårer er Zoans Øverster, Faraos viseste Rådmænd så dumt et Råd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en Ætling af Vismænd, Ætling af Fortidens Konger?"

Tag din Citer, gå rundt i Byen, du glemte Skøge, leg smukt på Strenge, syng, hvad du kan, så du kommes i Hu!"

Når Grenene er tørre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at tænde Bål. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke være det nådig.

Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog; giver man den til en, som kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"

og giver man den til en, som ikke kan læse, og siger: "Læs!" så svarer han: "Jeg kan ikke læse."

I Dårer, regnes Ler og Pottemager lige, så Værk kan sige om Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstværk om Kunstner: "Han fattes Forstand!"

På hin Dag hører de døve Skriftord, og friet fra Mulm og Mørke kan blindes Øjne se.

enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.

Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trængselens Land, hvor Løvinde og Løve har hjemme, Giftsnog og vinget Slange, fører de på Æslers Ryg deres Gods, på Kamelers Pukkel deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjælpe.

Gå nu hen og skriv det på en Tavle i deres Påsyn og optegn det i en Bog, at det i kommende Tider kan stå som Vidnesbyrd evindelig.