'Liv' i Biblen

Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!

Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd

Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;

dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;

dem, det gik skævt, rev han bort i sin Vælde. Han står op og er ikke tryg på sit Liv,

Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skød, har en og samme ej dannet os begge i Moders Liv?

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

Guds Ånd har skabt mig, den Almægtiges Ånde har givet mig Liv.

holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Våbendød.

hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter.

Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!"

i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.

(7:6) så forfølge og indhente Fjenden min Sjæl, han træde mit Liv til Jorden og kaste min Ære i Støvet. - Sela.

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

(22:10) Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

(22:11) på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

(31:11) Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine År i Suk, min Kraft er brudt for min Brødes Skyld, mine Ben hentæres.

(31:14) Thi mange hører jeg hviske, trindt om er Rædsel, når de holder Råd imod mig, pønser på at tage mit Liv.

(34:13) Om nogen attrår Liv og ønsker sig Dage for at skue Lykke,

(39:6) Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. - Sela.

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(58:4) Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(63:5) Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

Til Korherren. Salme af David (64:2) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;

frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

(85:7) Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!

Frække har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmænd, i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!" 

Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

(102:24) Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.

Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?

som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. 

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.

hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.

thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.

På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej. 

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.

I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

Tåbens Mund er hans Våde, hans Læber en Snare for hans Liv.

Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mæt og frygter ej ondt.

Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

Den, der higer efter Retfærd og Godhed vinder sig Liv og Ære.

Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler. -

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.

(5:14) Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter gå bort, lige så nøgen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan tage med sig.

(5:16) Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom og Kummer.

Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, så kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.

hans Hænder er Stænger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en Elfenbensplade, besat med Safirer,

dit Skød som det runde Bæger, ej savne det Vin, dit Liv som en Hvededynge, hegnet af Liljer;

"Gå hen og sig til Ezekias: Så siger HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set dine Tårer! Se, jeg vil lægge femten År til dit Liv

min Bolig er nedbrudt, ført fra mig som Hyrdernes Telt, som en Væver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Tråden. Du ofrer mig fra Dag til Nat,

Så siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig, din Hjælper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg har udvalgt!

Så siger HERREN, din Genløser, som danned dig fra Moders Liv: Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspændte Himlen, udbredte Jorden, hvo hjalp mig?

Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, båret fra Moders Skød.

Se, de er blevet som Strå, de,fortæres af Ild, de frelser ikke deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Glød til Varme, ej Bål at sidde ved!"

Hverken har du hørt eller vidst det, det kom dig ej før for Øre. Thi jeg ved, du er gennemtroløs, fra Moders Liv hed du "Frafalden";

Hør mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skød nævnet mit Navn;

Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i HERRENs Øjne er jeg æret, min Gud er blevet min Styrke -

At han ej lod mig dø i Moders Liv, så min Moder var blevet min Grav og hendes Moderliv evigt svangert!

Hvi kom jeg af Moders Liv, når jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!. 

Den, som bliver i denne By, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest: men den, som går ud og overgiver sig til Kaldæerne, der belejrer eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,

Så siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig på Davids Trone og atter herske over Juda. 

ej heller bygge Huse eller så Korn eller plante eller eje Vingårde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I må leve længe i det Land, I bor i som frem1uede.

Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs Søn, i alt, hvad han bød os, idet både vi, vore kvinder, Sønner og Døtre hele vort Liv afholder os fra at drikke Vin,

"Så siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal dø ved Sværd, Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kaldæerne, skal leve og vinde sit Liv som Bytte;

Så sagde Jeremias til Zedekias: "Så siger HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels Konges Fyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbrændes, og du og dit Hus skal blive i Live;

thi jeg vil frelse dig, så du ikke falder for Sværdet, og du skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede på mig, lyder det fra HERREN 

og du søger store Ting for dig selv! Gør det ikke! Thi se, jeg sender Ulykke over alt Kød, lyder det fra HERREN. Men dig giver jeg dit Liv som Bytte, alle Vegne hvor du kommer. 

Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.