'Pløjer' i Biblen

Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.

Binder du Reb om dens Hals, pløjer den Furerne efter dig?

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Men hvem af eder, som har en Tjener, der pløjer eller vogter, siger til ham, når han kommer hjem fra Marken: Gå straks hen og sæt dig til Bords?

eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Håb, og den, som tærsker, bør gøre det i Håb om at få sin Del.