'Påkalder' i Biblen
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
(4:4) Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?
(18:4) Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?
(57:3) Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Til Korherren. Al-tashket. Salme af Asaf. En Sang (75:2) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.
Udøs din Vrede på Folk, der ikke kender dig, på Riger, som ikke påkalder dit Navn;
(80:19) Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, så påkalder vi dit Navn!
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig på Nåde mod alle, der påkalder dig.
Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer;
Udøs din Vrede på Folk, som ikke kender dig, på Slægter, som ikke påkalder dit Navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets Bolig øde.
Som Ovnen gløder de alle, deres Herskere æder de op; alle deres Konger falder, ej en af dem påkalder mig.
(3:5) Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.
Thi da vil jeg give Folkene rene Læber, så de alle påkalder HERREN og tjener ham endrægtigt.