'Ret' i Biblen
Således gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds Åsyn.
Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.
Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.
Og det være eder kundgjort, at ingen har Ret til at pålægge nogen af Præsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Dørvogterne, Tempeltrællene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"
Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle således! Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til Hedningerne, vore Fjenders Spot?
hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!"
og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nåde for hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i mig, lad der så blive givet skriftlig Befaling til at tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Søn, udpønsede, og som han lod udgå for at udrydde Jøderne i alle Kongens Lande;
"Jeg ved forvist, at således er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
Har jeg end Ret, må min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefødt være ren?
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, når de trættede med mig,
Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret;
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?
(9:5) Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.
(9:9) skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.
for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Den, som vandrer fuldkomment og øver Ret, taler Sandhed af sit Hjerte;
Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lærer de ydmyge sin Vej.
Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.
han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: "Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!"
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfærdig Mand!
(45:8) Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig med Glædens Olie fremfor dine Fæller,
(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
Til Korherren. Til Strengespil. Maskil af David (54:2) Dengang Folkene fra Zim kom og fortalte Saul, at David skjulte sig hos dem (54:3) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,
Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David (58:2) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slår Voldsmanden ned.
(89:15) Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Nåde og Sandhed står for dit Åsyn.
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
for HERRENs Åsyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkeslag med Ret!
Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd.
han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud;
Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
(140:13) Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret.
og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Da nemmer du Retfærd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er godt.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
Vises Læber udstrør Kundskab, Tåbers Hjerte er ikke ret.
Bedre en Ret Grønt med Kærlighed end fedet Okse og Had derhos.
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.
Den, der taler først i en Trætte har Ret, til den anden kommer og går ham efter.
Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.
En Mand holder al sin Færd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
At øve Ret og Skel er mere værd for HERREN end Offer.
Gudløses Voldsfærd bortriver dem selv, thi de vægrer sig ved at øve Ret.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
men dem, der dømmer med Ret, går det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over.