'Sine' i Biblen

idet han værner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.

Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:

Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.

Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber. 

Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.

Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.