'Sjæl' i Biblen
(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?
(42:5) Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.
(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
(42:7) Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.
(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
(49:8) Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
(49:9) - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.
(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.
Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
(57:4) han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Til Korherren. Efter Jedutun. Salme af David (62:2) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;
Salme af David. Dengang han var i Judas ørken (63:2) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land
(63:6) Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
(69:11) jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
(69:19) kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:
juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
(77:3) jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
(84:3) Af Længsel efter HERRENs Forgårde vansmægtede min Sjæl, nu jubler mit Hjerte og Kød for den levende Gud!
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler på dig!
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.
(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
(88:15) Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
(89:49) Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin sjæl fra Dødsrigets Hånd? - Sela.
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig!
Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,
Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN.
Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
(142:5) Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela.
Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.
For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,
udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.
Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din Sjæl;
så bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.
Hvo Tugt forsmår, lader hånt om sin Sjæl, men Vid fanger den, der lytter til Revselse.
Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjæl, og den, der vogter på Indsigt, får Lykke.
Den vogter sin Sjæl, som vogter på Budet, men skødesløs Vandel fører til Død.
Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.
På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.
at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.
Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare på din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort.
Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.
Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give sin Sjæl gode Dage ved sin Flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds Hånd.
Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;
Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gå som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?