'Skal' i Biblen

Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider. 

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vælge;

selv skal han leve i Lykke og hans Sæd få Landet i Eje.

HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er Værn for mit Liv, for hvem skal jeg ræddes?

Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da store Vandskyl, ham skal de ikke nå.

Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit Øje på dig.

Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;

Af David. Dengang han spillede vanvittig overfor Abimelek, som jog ham væk så han drog bort. (34:2) Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde min Mund

(34:3) min Sjæl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal høre det og glæde sig.

(34:6) Se hen til ham og strål af Glæde, eders Åsyn skal ikke beskæmmes.

(34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.

(34:23) HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl, og ingen, der lider på ham, skal bøde. 

Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,

Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris. 

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attrår.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.

de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.

Bi på HERREN og bliv på hans Vej, så skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.

(39:5) Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

(40:4) en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

(40:12) Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

(41:12) Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

(42:3) Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:10) Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(45:13) Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmænd bejle til din Yndest.

(45:18) Jeg vil minde om dit Navn fra Slægt til Slægt; derfor skal Folkene love dig evigt og altid. 

(48:15) kommer: Sådan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede os. 

(49:4) Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

(49:11) nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,

(49:15) I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig.

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

(51:15) Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.

(51:16) Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;

(51:17) Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.

(51:21) Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter. 

(53:7) Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes. 

(55:24) Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig! 

(56:5) og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

(56:10) Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

(56:11) Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

(57:7) Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!" 

(59:12) Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,

(60:14) Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! 

(61:7) Til Kongens Dage lægger du Dage, hans År skal være fra Slægt til Slægt.

(61:8) Han skal trone evigt for Guds Åsyn; send Nåde og Sandhed til at bevare ham!

(62:3) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

(62:7) ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(63:10) Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

(67:4) Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

(67:6) Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!

(68:30) For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:15) Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,

(69:35) Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;

(69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

(69:37) hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri. 

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

indtil Alderdommens Tid og de grånende Hår svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

juble skal mine Læber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjæl, som du udløste;

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. 

Han skal leve, så længe Solen lyser og Månen skinner, fra Slægt til Slægt.

Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;

alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

Måtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.

Korn skal der være i Overflod i Landet, på Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.

Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!

og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!

Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at håne dit Navn?

(75:10) Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;

(75:11) alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse! 

(76:11) Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.

(76:12) Aflæg Løfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.

Hvor længe vredes du, HERRE - for evigt? hvor længe skal din Nidkærhed lue som Ild?

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"

(83:5) "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!"

(84:5) Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.

(85:10) ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;

(85:11) Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;