'Thi' i Biblen

(31:22) Lovet være HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i en befæstet Stad.

thi din Hånd lå tungt på mig både Dag og Nat, min Livskraft svandt som i Sommerens Tørke. - Sela.

Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;

thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.

thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.

(34:10) Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler intet.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtænker de Svig;

(36:3) thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

(36:10) thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.

Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier på HERREN, skal arve Landet.

men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.

thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;

Thi de gudløse går til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs Fjender, de svinder, de svinder som Røg.

om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Hånd.

thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;

Vogt på Uskyld, læg Vind på Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;

HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt. 

(38:3) Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

(38:5) thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

(38:8) Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

(38:16) Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

(38:18) Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

(38:19) thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

(39:13) Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

(40:13) Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

(42:6) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

(42:12) Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstødt mig? Hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, træn:t af Fjender?

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud! 

(44:4) thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

(44:7) thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

(44:26) Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

(45:12) at Kongen må attrå din Skønhed, thi han er din Herre.

(47:3) Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

(47:8) thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

(47:10) Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han! 

(48:5) Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;

(49:16) Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. - Sela.

(49:18) thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

(51:18) Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.

(53:6) Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

(54:5) Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. - Sela.

(54:8) Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;

(54:9) thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender! 

(55:4) jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

(55:10) Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

(55:16) Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!

(55:19) og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

(55:20) Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. - Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Til Korherren. Al-jonat-elem-rehokim. Miktam af David. Dengang Filistrene i Gat greb ham (56:2) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

(56:3) mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys. 

Til Korherren. Al-tashket. Miktam af David. Dengang han flygtede ind i Hulen for Saul (57:2) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.

(57:11) thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:8) Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"

(59:10) dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;

(59:17) Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.

(59:18) Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud. 

(60:4) du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

(61:4) led mig, thi du er min Tilflugt, et mægtigt Tårn til Værn imod Fjenden.

(62:6) Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

(62:13) Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning. 

(63:4) thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

(63:8) thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

(63:12) Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes. 

Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;

(67:5) Folkefærd skal glædes og juble, thi med Retfærd dømmer du Folkeslag, leder Folkefærd på Jorden, - Sela.

Til Korherren. Al-shoshannim. Af David (69:2) Frels mig Gud, thi Vandene når mig til Sjælen,

(69:8) Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Åsyn dækkes af Skændsel;

(69:10) Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig:

(69:17) Svar mig, HERRE, thi god er din Nåde, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;

(69:18) dit Åsyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Våde, skynd dig og svar mig;

(69:27) Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du såred.

(69:34) Thi HERREN låner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.

(69:36) thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje;

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

thi du er mit Håb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

thi mine Fjender taler om mig, de der lurer på min Sjæl, holder Råd:

"Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpå.

også min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel får de, som vil mig ilde. 

Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,

thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;

thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;

Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.

se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

(75:7) Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.

(75:9) Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.

(76:11) Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre dig.

thi de har opædt Jakob og lagt hans Bolig øde.

Tilregn os ikke Fædrenes Brøde, lad din Barmhjertighed komme os snarlig i Møde, thi vi er såre ringe,

(81:5) Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene får du til Arv! 

(83:3) Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,

(84:11) Thi bedre een Dag i din Forgård end tusinde ellers, hellere ligge ved min Guds Hus's Tærskel end dvæle i Gudløsheds Telte.