'Uden' i Biblen

rådførte han sig med sine Hærførere og tapre Folk om at stoppe for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres Hjælp.

Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus og alle de Altre, han havde bygget på Tempelbjerget og i Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.

til Straf for at de har forladt mig og tændt Offerild for andre Guder, så de krænkede mig med alt deres Hænders Værk, og min Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!

Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen.

og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vædre og Lam til Brændofre for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter Opgivende af Præsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag uden Afkortning,

brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red på.

Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,

advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden for Muren? Hvis I gør det en anden Gang, lægger jeg Hånd på eder!" Og siden kom de ikke mere på Sabbaten.

Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Træk, uden at han ænsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gældende over for dem, at han var Jøde.

HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"

Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store. 

De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

Spiser man ferskt uden Salt, smager mon Æggehvide godt?

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.

han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!

han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sår på Sår uden Grund,

da talte jeg uden at frygte ham,, thi min Dom om mig selv er en anden! 

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,

du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne. 

hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.

Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

Om Natten ligger de nøgne, uden Klæder, uden Tæppe i Hulden.

Nøgne vandrer de, uden Klæder, sultne bærer de Neg;

han styrtes uden Håb og Støtte, og på hans Veje er idel Nød.

blottet er Dødsriget for ham, Afgrunden uden Dække.

har jeg tæret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,

Skal jeg tøve, fordi de tier og står der uden at svare et Ord?

"Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld;

Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.

han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.

Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!

Der råber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

så oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord. 

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Mening?

Hvem skaffer Ravnen Æde, når Ungerne skriger til Gud og flakker om uden Føde? 

"Hvem fordunkler mit Råd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor: jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til.

(7:3) at han ej som en Løve skal rive mig sønder, bortrive, uden at nogen befrier.

(7:5) har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden Årsag gjort mine Fjender Men,

Er alle de Udådsmænd da uden Forstand, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder HERREN?

(18:32) Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

(19:4) Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

(19:14) Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

(21:5) Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Række af Dage uden Ende.

Nej, ingen som bier på dig, skal beskæmmes; beskæmmes skal de, som er troløse uden Grund.

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

Skaf mig ret o Herre, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

Om en Hær end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om Krig bryder løs imod mig, dog er jeg tryg.

(30:13) at min Ære skal prise dig uden Ophør. HERRE min Gud, jeg vil takke dig evigt! 

Vær ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med Tømme og Bidsel, når de ikke vil komme til dig.

Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.

Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, håner mig uden Ophør;

Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!

(38:20) Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

(49:21) Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår. 

(53:5) Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

(59:4) Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.

(59:5) Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!

(69:5) flere end mit Hoveds Hår er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!

(69:21) Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves på Medynk, på Trøstere uden at finde;

ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,

med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;

af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;

fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;

Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;

til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:

På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.

Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.

Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Dårskab er Glæde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt går lige frem.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.