'Øjne' i Biblen

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader Amazja;

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad fordærveligt var.

Akaza var tyve År gammel da han blev Konge, og han herskede seksten År i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i HERRENs Øjne, som hans Fader David,

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ganske som hans Fader David.

Thi vore Fædre var troløse og gjorde, hvad der var ondt i HERREN vor Guds Øjne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;

Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde dem til Rædsel, Forfærdelse og Skændsel, som I kan se med egne Øjne.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og efterlignede de Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort foran Israeliterne.

Han lod sine Sønner gå igennem Ilden i Hinnoms Søns Dal, drev Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte Dødemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i HERRENs Øjne, og krænkede ham.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.

Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og vandrede i sin lader Davids Spor uden al vige til højre eller venstre.

Så vil jeg da lade dig samles til dine Fædre, og du skal samles til dem i Fred i din Grav, uden at dine Øjne får al den Ulykke at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det Svar hragte de til Kongen.

Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne.

Jojakin var atten År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds Øjne. Han ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra HERRENs Mund.

Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;

Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes Øjne, og Kongen fulgte Memukans Forslag.

og den unge Pige, Kongen synes om, skal være Dronning i Vasjtis Sted. Det Forslag var godt i Hongens Øjne, og han gjorde derefter.

Da Kongen så Dronning Ester stå i Gården, fandt hun Nåde for hans Øjne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i Hånden, ud imod Ester. Da trådte Ester hen og rørte ved Spidsen af Scepteret;

hvis jeg har fundet Nåde for Kongens Øjne, og hvis det synes Kongen ret at opfylde min Bøn og tilstå mig mit Ønske, så komme Kongen og Haman til et Gæstebud, jeg vil gøre rede for dem. I Morgen vil jeg da gøre, som Kongen siger!"

Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, Konge, og hvis Kongen synes, giv mig så mit Liv på min Bøn og giv mig mit Folk på mit Ønske;

Jorden gav han i gudløses Hånd, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?

Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,

Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"

Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen! 

End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;

Selv Månen er ikke klar i hans Øjne og Stjernerne ikke rene

er mit Skridt bøjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine Øjne, hang noget ved mine Hænder,

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

Da nu hine tre Mænd ikke mere svarede Job, fordi han var retfærdig i sine egne Øjne,

for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,

den spejder derfra efter Æde, viden om skuer dens Øjne.

(41:10) Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

(18:28) De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

(31:20) Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter dig, over mod dem, der lider på dig, for Menneskebørnenes Øjne.

(31:23) Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstødt fra dine Øjne!" Visselig, du hørte min tryglende Røst, da jeg råbte til dig.

(34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;

de spærrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi så det med egne Øjne!"

(51:6) Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.

Han hersker med Vælde for evigt, på Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. - Sela.

han skal fri deres Sjæle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.

Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,

(77:5) Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine Tjeneres udgydt Blod blive hævnet på Hedningerne for vore Øjne!

(80:3) for Efraims, Benjamins og Manasses Øjne; opbyd atter din Vælde og kom til vor Frelse!

Thi tusind År er i dine Øjne som Dagen i Går, der svandt, som en Nattevagt.

Sin Frelse har HERREN gjort kendt, åbenbaret sin Retfærd for Folkenes Øjne;

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død.

Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne.

Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.

Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!

Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"

Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.

Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.

Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?

Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen!

Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig.

Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje.

under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile,

de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid;

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

Så finder du Nåde og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.

Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;

Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;

und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Alle Vegne er HERRENs Øjne, de udspejder onde og gode.

Milde Øjne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.

Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Hovmodige Øjne, et opblæst Hjerte, selv gudløses Nyjord er Synd.

Den gudløses Sjæl har Lyst til ondt, hans Øjne ynker ikke hans Næste.

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.

en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.

Intet, som mine Øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit Hjerte nogen Glæde thi mit Hjerte havde Glæde af al min Flid, og deri lå Lønnen for al min Flid.

Den vise har Øjne i Hovedet, men Tåben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede også, at en og samme Skæbne rammer begge.

Thi det Menneske, som er godt i hans Øjne, giver han Visdom, Kundskab og Glæde; men den, som synder, giver han Slid med at samle og ophobe for så at give det til en, som er god i Guds Øjne. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.