1 Men fem Dage derefter drog Ypperstepræsten Ananias ned med nogle Ældste og en Taler, Tertullus, og disse førte Klage for Landshøvdingen imod Paulus.

1 After five days the high priest Ananias came down with some elders, with an attorney named Tertullus, and they brought charges to the governor against Paul.

2 Da han nu var kaldt ind, begyndte Tertullus at anklage ham og sagde:

2 After Paul had been summoned, Tertullus began to accuse him, saying to the governor,“Since we have through you attained much peace, and since by your providence reforms are being carried out for this nation,

3 "At vi ved dig nyde megen Fred, og at Forbedringer i alle Retninger og alle Vegne skaffes dette Folk ved din Omsorg, mægtigste Feliks! det erkende vi med al Taknemmelighed.

3 we acknowledge this in every way and everywhere, most excellent Felix, with all thankfulness.

4 Men for at jeg ikke skal opholde dig for længe, beder jeg, at du efter din Mildhed vil høre os kortelig.

4 But, that I may not weary you any further, I beg you to grant us, by your kindness, a brief hearing.

5 Vi have nemlig fundet, at denne Mand er en Pest og en Oprørsstifter iblandt alle Jøderne hele Verden over, samt er Fører for Nazaræernes Parti,

5 For we have found this man a real pest and a fellow who stirs up dissension among all the Jews throughout the world, and a ringleader of the sect of the Nazarenes.

6 ja, han har endog forsøgt at vanhellige Helligdommen. Vi grebe ham da også og vilde have dømt ham efter vor Lov.

6 And he even tried to desecrate the temple; and then we arrested him. [We wanted to judge him according to our own Law.

7 Men Krigsøversten Lysias kom til og borttog ham med megen Vold af vore Hænder

7 But Lysias the commander came along, and with much violence took him out of our hands,

8 og bød hans Anklagere komme til dig. Af ham kan du selv, når du undersøger det, erfare alt det, hvorfor vi anklage ham."

8 ordering his accusers to come before you.] By examining him yourself concerning all these matters you will be able to ascertain the things of which we accuse him.”

9 Men også Jøderne stemmede i med og påstode, at dette forholdt sig således.

9 The Jews also joined in the attack, asserting that these things were so.

10 Og Paulus svarede, da Landshøvdingen gav ham et Vink, at han skulde tale: "Efterdi jeg ved, at du i mange År har været Dommer for dette Folk, vil jeg frimodigt forsvare min Sag,

10 When the governor had nodded for him to speak, Paul responded:“Knowing that for many years you have been a judge to this nation, I cheerfully make my defense,

11 da du kan forvisse dig om, at det er ikke mere end tolv Dage, siden jeg kom op for at tilbede i Jerusalem.

11 since you can take note of the fact that no more than twelve days ago I went up to Jerusalem to worship.

12 Og de have ikke fundet mig i Ordveksel med nogen eller i Færd med at vække Folkeopløb, hverken i Helligdommen eller i Synagogerne eller omkring i Staden.

12 Neither in the temple, nor in the synagogues, nor in the city itself did they find me carrying on a discussion with anyone or causing a riot.

13 Og de kunne ej heller bevise dig det, som de nu anklage mig for.

13 Nor can they prove to you the charges of which they now accuse me.

14 Men dette bekender jeg for dig, at jeg efter den Vej, som de kalde et Parti, tjener vor fædrene Gud således, at jeg tror på alt det, som står i Loven, og det, som er skrevet hos Profeterne,

14 But this I admit to you, that according to the Way which they call a sect I do serve the God of our fathers, believing everything that is in accordance with the Law and that is written in the Prophets;

15 og har det Håb til Gud, som også disse selv forvente, at der skal komme en Opstandelse både af retfærdige og af uretfærdige.

15 having a hope in God, which these men cherish themselves, that there shall certainly be a resurrection of both the righteous and the wicked.

16 Derfor øver også jeg mig i altid at have en uskadt Samvittighed for Gud og Menneskene.

16 In view of this, I also do my best to maintain always a blameless conscience both before God and before men.

17 Men efter flere Års Forløb er jeg kommen for at bringe Almisser til mit Folk og Ofre,

17 Now after several years I came to bring alms to my nation and to present offerings;

18 hvad de fandt mig i Færd med, da jeg var bleven renset i Helligdommen, og ikke med Opløb og Larm; men det var nogle Jøder fra Asien,

18 in which they found me occupied in the temple, having been purified, without any crowd or uproar. But there were some Jews from Asia—

19 og de burde nu være til Stede hos dig og klage, om de have noget på mig at sige.

19 who ought to have been present before you and to make accusation, if they should have anything against me.

20 Eller lad disse her selv sige, hvad Uret de have fundet hos mig, da jeg stod for Rådet,

20 Or else let these men themselves tell what misdeed they found when I stood before the Council,

21 uden det skulde være dette ene Ord, som jeg råbte, da jeg stod iblandt dem: Jeg dømmes i Dag af eder for dødes Opstandelse."

21 other than for this one statement which I shouted out while standing among them, ‘For the resurrection of the dead I am on trial before you today.’”

22 Nu udsatte Feliks Sagen, da han vidste ret god Besked om Vejen, og sagde: "Når Krigsøversten Lysias kommer herned, vil jeg påkende eders Sag."

22 But Felix, having a more exact knowledge about the Way, put them off, saying, “When Lysias the commander comes down, I will decide your case.”

23 Og han befalede Høvedsmanden, at han skulde holdes bevogtet, men med Lempelse, og at han ikke måtte forbyde nogen af hans egne at gå ham til Hånde.

23 Then he gave orders to the centurion for him to be kept in custody and yet have some freedom, and not to prevent any of his friends from ministering to him.

24 Men nogle Dage efter kom Feliks med sin Hustru Drusilla, som var en Jødinde, og lod Paulus hente og hørte ham om Troen på Kristus Jesus.

24 But some days later Felix arrived with Drusilla, his wife who was a Jewess, and sent for Paul and heard him speak about faith in Christ Jesus.

25 Men da han talte med ham om Retfærdighed og Afholdenhed og den kommende Dom, blev Feliks forfærdet 6g svarede: "Gå for denne Gang; men når jeg får Tid, vil jeg lade dig kalde til mig."

25 But as he was discussing righteousness, self-control and the judgment to come, Felix became frightened and said, “Go away for the present, and when I find time I will summon you.”

26 Tillige håbede han også, at Paulus skulde give ham Penge; derfor lod han ham også oftere hente og samtalede med ham.

26 At the same time too, he was hoping that money would be given him by Paul; therefore he also used to send for him quite often and converse with him.

27 Men da to År vare forløbne, fik Feliks Porkius Festus til Efterfølger; og da Feliks vilde fortjene sig Tak af Jøderne, lod han Paulus blive tilbage i Lænker. 

27 But after two years had passed, Felix was succeeded by Porcius Festus, and wishing to do the Jews a favor, Felix left Paul imprisoned.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org