1 Da nu Salomo havde fået Kongedømmet sikkert i hænde besvogrede han sig med Farao, Ægypterkongen, idet han ægtede Faraos Datter; og han førte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus, HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget færdig.

1 Then Solomon formed a marriage alliance with Pharaoh king of Egypt, and took Pharaoh’s daughter and brought her to the city of David until he had finished building his own house and the house of the Lord and the wall around Jerusalem.

2 Kun ofrede Folket på Offerhøjene, thi hidindtil var der ikke bygget HERRENs Navn et Hus.

2 The people were still sacrificing on the high places, because there was no house built for the name of the Lord until those days.

3 Salomo elskede HERREN, så at han vandrede efter sin Fader Davids Anordninger; kun ofrede han på Højene og tændte Offerild der.

3 Now Solomon loved the Lord, walking in the statutes of his father David, except he sacrificed and burned incense on the high places.

4 Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den store Offerhøj; tusind Brændofre ofrede Salomo på Alteret der.

4 The king went to Gibeon to sacrifice there, for that was the great high place; Solomon offered a thousand burnt offerings on that altar.

5 I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drøm om Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du ønsker, jeg skal give dig!"

5 In Gibeon the Lord appeared to Solomon in a dream at night; and God said, “Ask what you wish Me to give you.”

6 Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min Fader David, der jo også vandrede for dit Åsyn i Troskab, Retfærdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store Miskundhed blive over ham og gav ham en Søn, der nu sidder på hans Trone.

6 Then Solomon said, “You have shown great lovingkindness to Your servant David my father, according as he walked before You in truth and righteousness and uprightness of heart toward You; and You have reserved for him this great lovingkindness, that You have given him a son to sit on his throne, as it is this day.

7 Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes jeg skal færdes ret;

7 Now, O Lord my God, You have made Your servant king in place of my father David, yet I am but a little child; I do not know how to go out or come in.

8 og din Tjener står midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk, som ikke kan tælles eller udregnes, så mange er de.

8 Your servant is in the midst of Your people which You have chosen, a great people who are too many to be numbered or counted.

9 Giv derfor din Tjener et lydhørt Hjerte, så han kan dømme dit Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit store Folk!"

9 So give Your servant an understanding heart to judge Your people to discern between good and evil. For who is able to judge this great people of Yours?”

10 Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;

10 It was pleasing in the sight of the Lord that Solomon had asked this thing.

11 og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om Forstand til at skønne, hvad ret er,

11 God said to him, “Because you have asked this thing and have not asked for yourself long life, nor have asked riches for yourself, nor have you asked for the life of your enemies, but have asked for yourself discernment to understand justice,

12 se, derfor vil jeg gøre, som du beder: Se, jeg giver dig et viist og forstandigt Hjerte, så at din Lige aldrig før har været, ej heller siden skal fremstå;

12 behold, I have done according to your words. Behold, I have given you a wise and discerning heart, so that there has been no one like you before you, nor shall one like you arise after you.

13 men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både Rigdom og Ære, så at du ikke skal have din Lige blandt Konger, så længe du lever.

13 I have also given you what you have not asked, both riches and honor, so that there will not be any among the kings like you all your days.

14 Og hvis du vandrer på mine Veje, så du holder mine Anordninger og Bud, således som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et langt Liv."

14 If you walk in My ways, keeping My statutes and commandments, as your father David walked, then I will prolong your days.”

15 Da vågnede Salomo, og se, det var en Drøm. Derpå begav han sig til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede Brændofre, bragte Takofre og gjorde et Gæstebud for alle sine Folk.

15 Then Solomon awoke, and behold, it was a dream. And he came to Jerusalem and stood before the ark of the covenant of the Lord, and offered burnt offerings and made peace offerings, and made a feast for all his servants.

16 På den Tid kom to Skøger til Kongen og trådte frem for ham.

16 Then two women who were harlots came to the king and stood before him.

17 Den ene Kvinde sagde: "Hør mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fødte jeg i hendes Nærværelse et Barn,

17 The one woman said, “Oh, my lord, this woman and I live in the same house; and I gave birth to a child while she was in the house.

18 og tre Dage efter min Nedkomst fødte også hun et Barn. Vi var sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i Huset.

18 It happened on the third day after I gave birth, that this woman also gave birth to a child, and we were together. There was no stranger with us in the house, only the two of us in the house.

19 Så døde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge på ham;

19 This woman’s son died in the night, because she lay on it.

20 men midt om Natten, medens din Trælkvinde sov, stod hun op og tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin døde Dreng lagde hun ved mit Bryst.

20 So she arose in the middle of the night and took my son from beside me while your maidservant slept, and laid him in her bosom, and laid her dead son in my bosom.

21 Da jeg så om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die, se, da var han død; men da jeg så nøje på ham om Morgenen, se, da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde født!"

21 When I rose in the morning to nurse my son, behold, he was dead; but when I looked at him carefully in the morning, behold, he was not my son, whom I had borne.”

22 Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er min Dreng, og den døde er din!" Og den første sagde: "Nej, den døde er din Dreng, og den levende er min!" Således mundhuggedes de foran Kongen.

22 Then the other woman said, “No! For the living one is my son, and the dead one is your son.” But the first woman said, “No! For the dead one is your son, and the living one is my son.” Thus they spoke before the king.

23 Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min Dreng, den døde er din! Og den anden siger: Nej, den døde er din Dreng, den levende min!"

23 Then the king said, “The one says, ‘This is my son who is living, and your son is the dead one’; and the other says, ‘No! For your son is the dead one, and my son is the living one.’”

24 Derpå sagde Kongen: "Hent mig et Sværd!" Og de bragte Kongen et.

24 The king said, “Get me a sword.” So they brought a sword before the king.

25 Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem det halve!"

25 The king said, “Divide the living child in two, and give half to the one and half to the other.”

26 Da rørte Kærligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hør mig, Herre! Giv hende det levende Barn; dræb det endelig ikke!" Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhøre mig eller dig, hug det kun over!"

26 Then the woman whose child was the living one spoke to the king, for she was deeply stirred over her son and said, “Oh, my lord, give her the living child, and by no means kill him.” But the other said, “He shall be neither mine nor yours; divide him!”

27 Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn og dræb det ikke; thi hun er Moderen!"

27 Then the king said, “Give the first woman the living child, and by no means kill him. She is his mother.”

28 Og da Israel hørte om den Dom, Kongen havde fældet, fyldtes de alle af Ærefrygt for Kongen; thi de så, at han sad inde med Guds Visdom til at skifte Ret. 

28 When all Israel heard of the judgment which the king had handed down, they feared the king, for they saw that the wisdom of God was in him to administer justice.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org