1 O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

1 You foolish Galatians, who has bewitched you, before whose eyes Jesus Christ was publicly portrayed as crucified?

2 Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Ånden, eller ved i Tro at høre?

2 This is the only thing I want to find out from you: did you receive the Spirit by the works of the Law, or by hearing with faith?

3 Ere I så uforstandige? ville I, som begyndte i Ånd, nu ende i Kød?

3 Are you so foolish? Having begun by the Spirit, are you now being perfected by the flesh?

4 Have I da prøvet så meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

4 Did you suffer so many things in vain—if indeed it was in vain?

5 Mon da han, som meddeler eder Ånden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

5 So then, does He who provides you with the Spirit and works miracles among you, do it by the works of the Law, or by hearing with faith?

6 ligesom jo "Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed".

6 Even so Abraham believed God, and it was reckoned to him as righteousness.

7 Erkender altså, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

7 Therefore, be sure that it is those who are of faith who are sons of Abraham.

8 Men da Skriften forudså, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: "I dig skulle alle Folkeslagene velsignes",

8 The Scripture, foreseeing that God would justify the Gentiles by faith, preached the gospel beforehand to Abraham, saying, “All the nations will be blessed in you.

9 så at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

9 So then those who are of faith are blessed with Abraham, the believer.

10 Thi så mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: "Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, så han gør dem."

10 For as many as are of the works of the Law are under a curse; for it is written, “Cursed is everyone who does not abide by all things written in the book of the law, to perform them.”

11 Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er åbenbart, thi "deri retfærdige skal leve af Tro."

11 Now that no one is justified by the Law before God is evident; for, “The righteous man shall live by faith.”

12 Men Loven beror ikke på Tro; men: "Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem."

12 However, the Law is not of faith; on the contrary, “He who practices them shall live by them.”

13 Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: "Forbandet er hver den, som hænger på et Træ"),

13 Christ redeemed us from the curse of the Law, having become a curse for us—for it is written, “Cursed is everyone who hangs on a tree”—

14 for at Abrahams Velsignelse måtte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde få Åndens Forjættelse ved Troen.

14 in order that in Christ Jesus the blessing of Abraham might come to the Gentiles, so that we would receive the promise of the Spirit through faith.

15 Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

15 Brethren, I speak in terms of human relations: even though it is only a man’s covenant, yet when it has been ratified, no one sets it aside or adds conditions to it.

16 Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: "og Sædene", som om mange, men som om eet: "og din Sæd", hvilken er Kristus.

16 Now the promises were spoken to Abraham and to his seed. He does not say, “And to seeds,” as referring to many, but rather to one, “And to your seed,” that is, Christ.

17 Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

17 What I am saying is this: the Law, which came four hundred and thirty years later, does not invalidate a covenant previously ratified by God, so as to nullify the promise.

18 Thi fås Arven ved Lov, da fås den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

18 For if the inheritance is based on law, it is no longer based on a promise; but God has granted it to Abraham by means of a promise.

19 Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Hånd.

19 Why the Law then? It was added because of transgressions, having been ordained through angels by the agency of a mediator, until the seed would come to whom the promise had been made.

20 Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

20 Now a mediator is not for one party only; whereas God is only one.

21 Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

21 Is the Law then contrary to the promises of God? May it never be! For if a law had been given which was able to impart life, then righteousness would indeed have been based on law.

22 Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro på Jesus Kristus gives dem, som tro.

22 But the Scripture has shut up everyone under sin, so that the promise by faith in Jesus Christ might be given to those who believe.

23 Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde åbenbares,

23 But before faith came, we were kept in custody under the law, being shut up to the faith which was later to be revealed.

24 så at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

24 Therefore the Law has become our tutor to lead us to Christ, so that we may be justified by faith.

25 Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

25 But now that faith has come, we are no longer under a tutor.

26 Thi alle ere I Guds Børn ved Troen på Kristus Jesus.

26 For you are all sons of God through faith in Christ Jesus.

27 Thi I, så mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

27 For all of you who were baptized into Christ have clothed yourselves with Christ.

28 Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

28 There is neither Jew nor Greek, there is neither slave nor free man, there is neither male nor female; for you are all one in Christ Jesus.

29 Men når I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse. 

29 And if you belong to Christ, then you are Abraham’s descendants, heirs according to promise.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org