1 Så tog Job til Orde og svarede:

1 Then Job responded,

2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?

2 “How long will you torment meAnd crush me with words?

3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

3 “These ten times you have insulted me;You are not ashamed to wrong me.

4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

4 “Even if I have truly erred,My error lodges with me.

5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

5 “If indeed you vaunt yourselves against meAnd prove my disgrace to me,

6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

6 Know then that God has wronged meAnd has closed His net around me.

7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.

7 “Behold, I cry, ‘Violence!’ but I get no answer;I shout for help, but there is no justice.

8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

8 “He has walled up my way so that I cannot pass,And He has put darkness on my paths.

9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

9 “He has stripped my honor from meAnd removed the crown from my head.

10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;

10 “He breaks me down on every side, and I am gone;And He has uprooted my hope like a tree.

11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

11 “He has also kindled His anger against meAnd considered me as His enemy.

12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

12 “His troops come together,And build up their way against meAnd camp around my tent.

13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

13 “He has removed my brothers far from me,And my acquaintances are completely estranged from me.

14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

14 “My relatives have failed,And my intimate friends have forgotten me.

15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

15 “Those who live in my house and my maids consider me a stranger.I am a foreigner in their sight.

16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;

16 “I call to my servant, but he does not answer;I have to implore him with my mouth.

17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

17 “My breath is offensive to my wife,And I am loathsome to my own brothers.

18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;

18 “Even young children despise me;I rise up and they speak against me.

19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

19 “All my associates abhor me,And those I love have turned against me.

20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

20 “My bone clings to my skin and my flesh,And I have escaped only by the skin of my teeth.

21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!

21 “Pity me, pity me, O you my friends,For the hand of God has struck me.

22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

22 “Why do you persecute me as God does,And are not satisfied with my flesh?

23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

23 “Oh that my words were written!Oh that they were inscribed in a book!

24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!

24 “That with an iron stylus and leadThey were engraved in the rock forever!

25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.

25 “As for me, I know that my Redeemer lives,And at the last He will take His stand on the earth.

26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

26 “Even after my skin is destroyed,Yet from my flesh I shall see God;

27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

27 Whom I myself shall behold,And whom my eyes will see and not another.My heart faints within me!

28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"

28 “If you say, ‘How shall we persecute him?’And ‘What pretext for a case against him can we find?’

29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom! 

29 “Then be afraid of the sword for yourselves,For wrath brings the punishment of the sword,So that you may know there is judgment.”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org