1 Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.

1 Now all the tax collectors and the sinners were coming near Him to listen to Him.

2 Og både Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: "Denne tager imod Syndere og spiser med dem."

2 Both the Pharisees and the scribes began to grumble, saying, “This man receives sinners and eats with them.”

3 Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:

3 So He told them this parable, saying,

4 "Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Får og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og går ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?

4 “What man among you, if he has a hundred sheep and has lost one of them, does not leave the ninety-nine in the open pasture and go after the one which is lost until he finds it?

5 Og når han har fundet det, lægger han det på sine Skuldre med Glæde.

5 When he has found it, he lays it on his shoulders, rejoicing.

6 Og når han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Får, som jeg havde mistet.

6 And when he comes home, he calls together his friends and his neighbors, saying to them, ‘Rejoice with me, for I have found my sheep which was lost!’

7 Jeg siger eder: Således skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.

7 I tell you that in the same way, there will be more joy in heaven over one sinner who repents than over ninety-nine righteous persons who need no repentance.

8 Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?

8 “Or what woman, if she has ten silver coins and loses one coin, does not light a lamp and sweep the house and search carefully until she finds it?

9 Og når hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.

9 When she has found it, she calls together her friends and neighbors, saying, ‘Rejoice with me, for I have found the coin which I had lost!’

10 Således, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig."

10 In the same way, I tell you, there is joy in the presence of the angels of God over one sinner who repents.”

11 Men han sagde: "En Mand havde to Sønner.

11 And He said, “A man had two sons.

12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.

12 The younger of them said to his father, ‘Father, give me the share of the estate that falls to me.’ So he divided his wealth between them.

13 Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.

13 And not many days later, the younger son gathered everything together and went on a journey into a distant country, and there he squandered his estate with loose living.

14 Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.

14 Now when he had spent everything, a severe famine occurred in that country, and he began to be impoverished.

15 Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud på sine Marker for at vogte Svin.

15 So he went and hired himself out to one of the citizens of that country, and he sent him into his fields to feed swine.

16 Og han attråede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene åde; og ingen gav ham noget.

16 And he would have gladly filled his stomach with the pods that the swine were eating, and no one was giving anything to him.

17 Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.

17 But when he came to his senses, he said, ‘How many of my father’s hired men have more than enough bread, but I am dying here with hunger!

18 Jeg vil stå op og gå til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,

18 I will get up and go to my father, and will say to him, “Father, I have sinned against heaven, and in your sight;

19 jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!

19 I am no longer worthy to be called your son; make me as one of your hired men.”’

20 Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, så hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.

20 So he got up and came to his father. But while he was still a long way off, his father saw him and felt compassion for him, and ran and embraced him and kissed him.

21 Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.

21 And the son said to him, ‘Father, I have sinned against heaven and in your sight; I am no longer worthy to be called your son.’

22 Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring på hans Hånd og Sko på Fødderne;

22 But the father said to his slaves, ‘Quickly bring out the best robe and put it on him, and put a ring on his hand and sandals on his feet;

23 og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!

23 and bring the fattened calf, kill it, and let us eat and celebrate;

24 Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!

24 for this son of mine was dead and has come to life again; he was lost and has been found.’ And they began to celebrate.

25 Men hans ældste Søn var på Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.

25 “Now his older son was in the field, and when he came and approached the house, he heard music and dancing.

26 Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?

26 And he summoned one of the servants and began inquiring what these things could be.

27 Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har fået ham sund igen.

27 And he said to him, ‘Your brother has come, and your father has killed the fattened calf because he has received him back safe and sound.’

28 Men han blev vred og vilde ikke gå ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.

28 But he became angry and was not willing to go in; and his father came out and began pleading with him.

29 Men han svarede og sagde til Faderen: Se, så mange År har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtrådt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.

29 But he answered and said to his father, ‘Look! For so many years I have been serving you and I have never neglected a command of yours; and yet you have never given me a young goat, so that I might celebrate with my friends;

30 Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.

30 but when this son of yours came, who has devoured your wealth with prostitutes, you killed the fattened calf for him.’

31 Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.

31 And he said to him, ‘Son, you have always been with me, and all that is mine is yours.

32 Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden." 

32 But we had to celebrate and rejoice, for this brother of yours was dead and has begun to live, and was lost and has been found.’”

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org