1 Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og ikke blive trætte,

1 Now He was telling them a parable to show that at all times they ought to pray and not to lose heart,

2 og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og ikke undså sig for noget Menneske.

2 saying, “In a certain city there was a judge who did not fear God and did not respect man.

3 Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf mig Ret over min Modpart!

3 There was a widow in that city, and she kept coming to him, saying, ‘Give me legal protection from my opponent.’

4 Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget Menneske,

4 For a while he was unwilling; but afterward he said to himself, ‘Even though I do not fear God nor respect man,

5 så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."

5 yet because this widow bothers me, I will give her legal protection, otherwise by continually coming she will wear me out.’”

6 Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!

6 And the Lord said, “Hear what the unrighteous judge *said;

7 Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?

7 now, will not God bring about justice for His elect who cry to Him day and night, and will He delay long over them?

8 Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

8 I tell you that He will bring about justice for them quickly. However, when the Son of Man comes, will He find faith on the earth?”

9 Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:

9 And He also told this parable to some people who trusted in themselves that they were righteous, and viewed others with contempt:

10 "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en Farisæer, og den anden en Tolder.

10 “Two men went up into the temple to pray, one a Pharisee and the other a tax collector.

11 Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.

11 The Pharisee stood and was praying this to himself: ‘God, I thank You that I am not like other people: swindlers, unjust, adulterers, or even like this tax collector.

12 Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.

12 I fast twice a week; I pay tithes of all that I get.’

13 Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!

13 But the tax collector, standing some distance away, was even unwilling to lift up his eyes to heaven, but was beating his breast, saying, ‘God, be merciful to me, the sinner!’

14 Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

14 I tell you, this man went to his house justified rather than the other; for everyone who exalts himself will be humbled, but he who humbles himself will be exalted.”

15 Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men da Disciplene så det, truede de dem.

15 And they were bringing even their babies to Him so that He would touch them, but when the disciples saw it, they began rebuking them.

16 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne til.

16 But Jesus called for them, saying, “Permit the children to come to Me, and do not hinder them, for the kingdom of God belongs to such as these.

17 Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

17 Truly I say to you, whoever does not receive the kingdom of God like a child will not enter it at all.”

18 Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

18 A ruler questioned Him, saying, “Good Teacher, what shall I do to inherit eternal life?”

19 Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god uden een, nemlig Gud.

19 And Jesus said to him, “Why do you call Me good? No one is good except God alone.

20 Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din Fader og din Moder."

20 You know the commandments, ‘Do not commit adultery, Do not murder, Do not steal, Do not bear false witness, Honor your father and mother.’”

21 Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

21 And he said, “All these things I have kept from my youth.”

22 Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

22 When Jesus heard this, He said to him, “One thing you still lack; sell all that you possess and distribute it to the poor, and you shall have treasure in heaven; and come, follow Me.”

23 Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre rig.

23 But when he had heard these things, he became very sad, for he was extremely rich.

24 Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!

24 And Jesus looked at him and said, “How hard it is for those who are wealthy to enter the kingdom of God!

25 thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

25 For it is easier for a camel to go through the eye of a needle than for a rich man to enter the kingdom of God.”

26 Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"

26 They who heard it said, “Then who can be saved?”

27 Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt for Gud."

27 But He said, “The things that are impossible with people are possible with God.”

28 Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."

28 Peter said, “Behold, we have left our own homes and followed You.”

29 Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru eller Børn for Guds Riges Skyld,

29 And He said to them, “Truly I say to you, there is no one who has left house or wife or brothers or parents or children, for the sake of the kingdom of God,

30 uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den kommende Verden et evigt Liv."

30 who will not receive many times as much at this time and in the age to come, eternal life.”

31 Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.

31 Then He took the twelve aside and said to them, “Behold, we are going up to Jerusalem, and all things which are written through the prophets about the Son of Man will be accomplished.

32 Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og bespyttes,

32 For He will be handed over to the Gentiles, and will be mocked and mistreated and spit upon,

33 og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag skal han opstå."

33 and after they have scourged Him, they will kill Him; and the third day He will rise again.”

34 Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og de forstode ikke det, som blev sagt.

34 But the disciples understood none of these things, and the meaning of this statement was hidden from them, and they did not comprehend the things that were said.

35 Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

35 As Jesus was approaching Jericho, a blind man was sitting by the road begging.

36 Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.

36 Now hearing a crowd going by, he began to inquire what this was.

37 Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.

37 They told him that Jesus of Nazareth was passing by.

38 Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over mig!"

38 And he called out, saying, “Jesus, Son of David, have mercy on me!”

39 Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

39 Those who led the way were sternly telling him to be quiet; but he kept crying out all the more, “Son of David, have mercy on me!”

40 Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:

40 And Jesus stopped and commanded that he be brought to Him; and when he came near, He questioned him,

41 "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre! at jeg må blive seende."

41 “What do you want Me to do for you?” And he said, “Lord, I want to regain my sight!”

42 Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."

42 And Jesus said to him, “Receive your sight; your faith has made you well.”

43 Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og hele Folket lovpriste Gud, da de så det. 

43 Immediately he regained his sight and began following Him, glorifying God; and when all the people saw it, they gave praise to God.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Public Domain

New American Standard Bible Copyright ©1960, 1962, 1963, 1968, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1995 by The Lockman Foundation, La Habra, Calif. All rights reserved. For Permission to Quote Information visit http://www.lockman.org