Salme 9:13

Parallel Verses

Dansk (1917 / 1931)

(9:14) "HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

New American Standard Bible

Be gracious to me, O LORD; See my affliction from those who hate me, You who lift me up from the gates of death,

Krydsreferencer

Salme 30:3

(30:4) Fra Dødsriget, HERRE, drog du min Sjæl, kaldte mig til Live af Gravens Dyb.

Salme 86:13

thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

Salme 13:3

(13:4) Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden

Salme 25:19

Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had uden Grund.

Salme 38:19

(38:20) Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

Salme 51:1

Til Korherren. Salme af David (51:2) Dengang Profeten Nathan kom til ham, fordi David havde været sammen med Bathseba (51:3) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,

Salme 56:13

(56:14) Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Salme 107:18

de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær

Salme 116:3-4

Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt.

Salme 119:132

Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!

Salme 119:153

Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.

Salme 142:6

(142:7) Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig;

Esajas 38:10

Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.

Klagesangene 1:9

Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.