'Bøjer' i Biblen

Du må ikke følge Mængden i, hvad der er ondt, eller i dit Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mængden, så du bøjer Retten.

"Forbandet enhver, som bøjer Retten for den fremmede, den faderløse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"

derpå bøjer Grænsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas Vandkilde og løber videre til Byerne på Efronbjerget; så bøjer Grænsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;

derpå løber Grænsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron; så bøjer Grænsen om til Sjikkaron, går videre til Ba'alabjerget, løber til Jabne'el og ender ved Havet.

Derpå bøjer Grænsen om og løber som Vestgrænse sydpå fra Bjerget lige sønden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den judæiske By Kirjat-Jearim; det er Vestgrænsen.

mod Øst, mod Solens Opgang, løber den derpå over til Gat-Hefer, til Et-Kazin og videre til Rimmona og bøjer om til Nea;

Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom tilhøre!" Og Ziba sagde: "Jeg bøjer mig dybt! Måtte jeg finde Nåde for min Herre Kongens Øjne!"

Karavaner bøjer af fra Vejen, drager op i Ørkenen og går til Grunde;

Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?

Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;

Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!

Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.

og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig på Retfærd bøjer han ikke Retten;

(49:5) jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.

hans Avindsmænd bøjer knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

idet du låner Visdom Øre og bøjer dit Hjerte til Indsigt,

Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.

Jeg hjemsøger Jorden for dens Ondskab, de gudløse for deres Brøde, gør Ende på frækkes Overmod, bøjer Voldsmænds Hovmod.

Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

De øser Guld af Pung, Sølv får de vejet på Vægt, de lejer en Guldsmed, som gør det til en Gud, de bøjer sig, kaster sig ned;

Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?

Men det Folk, der bøjer Hals under Babels Konges Åg og træller for ham, vil jeg lade blive på sin Jord, lyder det fra HERREN, så det kan dyrke den og bo der.

Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen.

Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.

Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre! hvem er det?"

For denne Sags Skyld bøjer jeg mine Knæ for Faderen,