'Menneskens' i Biblen

HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; på Jorderig skuer hans Øjne ned, hans Blik ransager Menneskens Børn;

Til Korherren. Al-ha-sheminit. Salme af David. (12:2) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

(12:9) De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn. 

HERREN skuer ned fra Himlen på Menneskens Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

(21:11) Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sæd blandt Menneskens Børn.

HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;

(45:3) Den skønneste er du af Menneskens Børn, Ynde er udgydt på dine Læber, derfor velsignede Gud dig for evigt.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn

Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,

Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes.

Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

Jeg kom på den Tanke at kvæge mit Legeme med Vin, medens mit Hjerte dog rådede med Visdom, og at slå mig på Dårskab, indtil jeg så, hvad det båder Menneskens Børn at gøre under Himmelen, det Dagetal de lever.

jeg samlede mig også Sølv og Guld, Skatte fra Konger og Lande; jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Børns Lyst: Hustru og Hustruer.

Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

Thi et Menneske kender lige så lidt sin Tid som Fisk, der fanges i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom disse fanges Menneskens Børn i Ulykkens Stund, når den brat falder over dem.

ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

for at ingen Træer ved Vande skal hovmode sig over deres Vækst og løfte deres Krone op i Skyerne og gøre sig til af deres Højde, ingen Træer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til Døden og må til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Børn, blandt dem, der steg ned i Graven.

fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

(5:6) Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.