'Retfærdige' i Biblen
Og Abraham trådte nærmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde retfærdige sammen med gudløse?
Måske findes der halvtredsindstyve retfærdige i Byen; vil du da virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de halvtredsindstyve retfærdiges Skyld, som findes derinde.
Det være langt fra dig at handle således: at ihjelslå retfærdige sammen med gudløse, så de retfærdige får samme Skæbne som de gudløse - det være langt.fra dig! Skulde den, der dømmer hele Jorden, ikke selv øve Ret?"
Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfærdige i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele Stedet!"
Måske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfærdige - vil du da ødelægge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil ikke ødelægge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."
Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nær; og han sagde: "Herre, vil du virkelig.slå retfærdige Folk ihjel?
og hvor er der vel et stort Folk, der har så retfærdige Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelægger eder i Dag?
Og vi skal stå som retfærdige for HERREN vor Guds Ansigt, når vi handler efter alle disse Anordninger, således som han har pålagt os!"
Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.
Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
(5:13) Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.
(7:10) På gudløses Ondskab gøre du Ende, støt den retfærdige, du, som prøver Hjerter og Nyrer, retfærdige Gud.
retfærdige og gudløse ransager HERREN; dem, der elsker Uret, hader hans Sjæl;
(31:19) Lad de falske Læber forstumme, som taler frækt om den retfærdige med Hovmod og Foragt.
Glæd jer i HERREN, I retfærdige, fryd jer, jubler, alle I oprigtige af Hjertet!
Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
(34:16) på retfærdige hviler hans Øjne, hans Ører hører deres Råb;
(34:22) Ulykke bringer de gudløse Død, og bøde skal de, der hader retfærdige.
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
Den gudløse låner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
(55:23) Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
(58:12) Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"
(64:11) de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
(68:4) Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Åsyn.
(69:29) lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
(92:13) De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
(140:14) For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn.
(142:8) udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig.
HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.
Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.
Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
HERRENs Navn er et stærkt Tårn, den retfærdige løber derhen og bjærges.
Den Retfærdige har Øje med den gudløses Hus, han styrter gudløse Folk i Ulykke.
Den gudløse bliver Løsepenge for den retfærdige, den troløse kommer i retsindiges Sted.
Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfærdige giver uden at spare.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.
Der er en Tomhed, som forekommer på Jorden: at der findes retfærdige, hvem det går, som om de havde gjort de gudløses Gerninger, og gudløse, hvem det går som om de havde gjort de retfærdiges Gerninger. Jeg sagde: Også det er Tomhed.
Ja, alt dette lagde jeg mig på Sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres Gerninger er i Guds Hånd. Hverken om Kærlighed eller Had kan Menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for Øje, er Tomhed.
Salige de retfærdige, dem går det godt, deres Gerningers frugt skal de nyde;
Fra Jordens Grænse hører vi Lovsange: "Hil den retfærdige!" Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmænd raner, Ransmænd raner Ran,
Fordi hans Sjæl har haft Møje, skal han se det, hvorved han skal mættes. Når han kendes, skal min retfærdige Tjener retfærdiggøre de mange, han, som bar deres Overtrædelser.
Den retfærdige omkom, og ingen tænkte derover, fromme Mænd reves bort, det ænsede ingen; thi bort blev den retfærdige revet for Ondskabens Skyld
Hærskarers HERRE, retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.
Du Hærskarers HERRE, som prøver den retfærdige, gennemskuer Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min Sag.
Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sjæl.
Den Sjæl, der synder, den skal dø; Søn skal ikke bære Faders Misgeming, ej heller Fader Søns. Over den retfærdige skal hans Retfærdighed komme, over den gudløse hans Gudløshed.
Men når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudløse øver, så skal ingen af de retfærdige Gerninger, han har gjort tilregnes ham; for den Troløshed, han øvede, og den Synd, han gjorde, skal han dø.
Når den retfærdige vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, skal han dø; for den Uret, han gør, skal han dø.
Sig til Israels Land: Så siger HERREN: Se, jeg kommer over dig og drager mit Sværd af Skedn for at udrydde både retfærdige og gudløse af dig.
Fordi jeg vil udrydde både retfærdige og gudløse af dig, derfor skal mit Sværd fare af Skeden mod alt Kød fra Syd til Nord.
Når jeg siger til den retfærdige: "Du skal visselig leve!" og han stoler på sin Retfærdighed og øver Uret, så skal intet af hans Retfærdighed tilregnes ham, men han skal dø for den Uret, han øver.