'Tavs' i Biblen
Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
Du så det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
(39:3) Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,
En Sang. Salme af Asaf (83:2) Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
En Evighed lang har jeg tiet, været tavs og lagt Bånd på mig selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnød, stønner og snapper efter Luft.
Sid tavs og gå ind i Mørke, Kaldæernes Datter, thi ikke mer skal du kaldes Rigernes Dronning!
Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;
Dit rene Blik afskyr ondt, du tåler ej Synet af Kvide; hvi ser du da tavs på Ransmænd, at gudløs sluger sin Overmand i Retfærd?