1 Samuel 25:33
priset være din Klogskab, og priset være du selv, som i bag holdt mig fra at pådrage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette!
1 Samuel 25:26
Men nu, min Herre, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, du, hvem HERREN har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser på ondt mod min Herre, som Nabal!
1 Samuel 24:19
(24:20) Hvem træffer vel sin Fjende og lader ham gå i Fred? HERREN gengælde dig det gode, du har øvet imod mig i Dag!
1 Samuel 25:31
da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre får ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgød Blod, og at min Herre tog sig selv til Rette. Og når HERREN gør vel imod min Herre, kom da din Trælkvinde i Hu!"
1 Samuel 26:9-10
Men David svarede Abisjaj: "Gør ham ikke noget ondt! Thi hvem lægger ustraffet Hånd på HERRENs Salvede?"
Salme 141:5
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
Ordsprogene 9:9
giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
Ordsprogene 17:10
Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.
Ordsprogene 25:12
En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.
Ordsprogene 27:21
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Ordsprogene 28:23
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Treasury of Scripture Knowledge did not add