1 Samuel 25:39

Da David fik at vide, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være HERREN, som har hævnet den Krænkelse, Nabal tilføjede mig, og holdt sin Tjener fra at gøre ondt; HERREN har ladet Nabals Ondskab falde tilbage på hans eget Hoved!" Derpå sendte David Bud og bejlede til Abigajil.

1 Samuel 25:26

Men nu, min Herre, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, du, hvem HERREN har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser på ondt mod min Herre, som Nabal!

1 Samuel 25:34

Men så sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Møde, var ikke et mandligt Væsen levnet Nabal til i Morgen!"

1 Samuel 25:32

Da sagde David til Abigajil: "Priset være HERREN, Israels Gud, som i Dag sendte mig dig i Møde,

Første Kongebog 2:44

Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;

Salme 7:16

(7:17) Ulykken falder ned på hans Hoved, hans Uret rammer hans egen Isse.

Ordsprogene 22:23

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

Dommer 5:2

Frem stod Høvdinger i Israel, Folket gav villigt Møde, lover HERREN!

1 Samuel 24:15

(24:16) Men HERREN skal være Dommer og dømme mig og dig imellem; han skal se til og føre min Sag og skaffe mig Ret over for dig!"

2 Samuel 3:28-29

Da det siden kom David for Øre, sagde han: "Jeg og mit Rige er til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Søns, Blod!

2 Samuel 22:47-49

HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

Ester 7:10

Og de hængte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. Så lagde Kongens Vrede sig. 

Salme 58:10-11

(58:11) Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Ordsprogene 18:22

Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nåde fra HERREN.

Ordsprogene 19:14

Hus og Gods er Arv efter Fædre, en forstandig Hustru er fra HERREN.

Ordsprogene 31:10

Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Ordsprogene 31:30

Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Højsangen 8:8

Vi har en lille Søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor Søster, den dag hun får en Bejler?

Klagesangene 3:58-60

Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

Hoseas 2:6-7

Se, derfor spærrer jeg med Tjørn hendes Vej, foran hende murer jeg en Mur, så hun ikke kan finde sine Stier.

Mikas 7:9

Jeg vil bære HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.

2 Korinterne 13:7

Men vi bede til Gud om, at I intet ondt må gøre; ikke for at vi må vise os dygtige, men for at I må gøre det gode, vi derimod stå som udygtige.

1 Tessalonikerne 5:23

Men han selv, Fredens Gud, helliggøre eder ganske og aldeles, og gid eders Ånd og Sjæl og Legeme må bevares helt og holdent, uden Dadel i vor Herres Jesu Kristi Tilkommelse!

2 Timoteus 4:18

Herren vil fri mig fra al ond Gerning og frelse mig til sit himmelske Rige; ham være Æren i Evighedernes Evigheder! Amen.

Aabenbaringen 19:1-4

Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet