1 Tessalonikerne 4:13
Men vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende med Hensyn til dem, som sove hen, for at I ikke skulle sørge som de andre, der ikke have Håb.
Efeserne 2:12
at I på den Tid, uden for Kristus, vare udelukkede fra Israels Borgerret og fremmede for Forjættelsens Pagter, uden Håb og uden Gud i Verden.
3 Mosebog 19:28
I må ikke gøre Indsnit i eders Legeme for de dødes Skyld eller indridse Tegn på eder. Jeg er HERREN!
Daniel 12:2
Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.
Apostelenes gerninger 7:60
Men han faldt på Knæ og råbte med høj Røst: "Herre, tilregn dem ikke denne Synd!" Og som han sagde dette, sov han hen.
Romerne 1:13
Og jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg ofte har sat mig for at komme til eder (men hidindtil er jeg bleven forhindret), for at jeg måtte få nogen Frugt også iblandt eder, ligesom iblandt de øvrige Hedninger.
1 Mosebog 37:35
Og skønt alle hans Sønner og Døtre kom til ham for at trøste ham, vilde han ikke lade sig trøste, men sagde: "Nej, i min Sørgedragt vil jeg stige ned til min Søn i Dødsriget!" Og hans Fader begræd ham.
5 Mosebog 14:1-2
HERREN eders Guds Børn er I, derfor må I ikke indridse Mærker på eder eller afrage Håret over Panden for de dødes Skyld.
2 Samuel 12:19-20
Men da David så, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at Barnet var død. Så spurgte David sine Folk: "Er Barnet død?" Og de svarede: "Ja, han er død!"
2 Samuel 18:33
Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen på Taget over Porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Søn Absalon, min Søn, min Søn Absalon! Var jeg blot død i dit Sted! Absalon, min Søn, min Søn!"
Første Kongebog 1:21
Ellers gælder det mit og min Søn Salomos Liv, når min Herre Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fædre!"
Første Kongebog 2:10
Så lagde David sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i Davidsbyen.
Job 1:21
og sagde: Nøgen kom jeg af Moders Skød, og nøgen vender jeg did tilbage.
Job 19:25-27
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Ordsprogene 14:32
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Ezekiel 24:16-18
Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;
Ezekiel 37:11
Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: "Vore Ben er tørre, vort Håb er svundet, det er ude med os!"
Matthæus 27:52
og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
Lukas 8:52-53
Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."
Johannes 11:11-13
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
Johannes 11:24
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
Apostelenes gerninger 8:2
Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.
Apostelenes gerninger 13:36
David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;
1 Korinterne 10:1
Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
1 Korinterne 12:1
Men hvad de åndelige Gaver angår, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
1 Korinterne 15:6
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.
1 Korinterne 15:18-19
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
2 Korinterne 1:8
Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
1 Tessalonikerne 4:15
Thi dette sige vi eder med Herrens Ord, at vi levende, som blive tilbage til Herrens Tilkommelse, vi skulle ingenlunde komme forud for de hensovede.
1 Tessalonikerne 5:10
som døde for os, for at vi, hvad enten vi våge eller sove, skulle leve sammen med ham.
2 Peter 3:4
og sige: "Hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse? Fra den Dag, Fædrene sov hen, forblive jo alle Ting, som de vare, lige fra Skabningens Begyndelse."
2 Peter 3:8
Men dette ene bør ikke undgå eder, I elskede! at een Dag er for Herren som tusinde År, og tusinde År som een Dag.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet