Apostelenes gerninger 7:8
Og han gav ham Omskærelsens Pagt. Og så avlede han Isak og omskar ham den ottende Dag, og Isak avlede Jakob, og Jakob de tolv Patriarker.
1 Mosebog 17:9-14
Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;
1 Mosebog 35:23-26
Leas Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte, Simeon, Levi, Juda, Issakar og Zebulon;
1 Mosebog 35:16
Derpå brød de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra Efrat, skulde Rakel føde, og hendes Fødselsveer var hårde.
Apostelenes gerninger 2:29
I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.
1 Mosebog 21:1-4
HERREN så til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
1 Mosebog 25:21-26
Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar; og HERREN bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev frugtsommelig.
1 Mosebog 29:31-24
Da HERREN så, at Lea blev tilsidesat, åbnede han hendes Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
1 Mosebog 35:18
Men da hun droges med Døden thi det kostede hende Livet gav hun ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
2 Mosebog 1:1-4
Dette er Navnene på Israels Sønner, der sammen med Jakob kom til Ægypten med deres Familier:
Første Krønikebog 1:34
Abraham avlede Isak. Isaks Sønner: Jakob og Esau.
Første Krønikebog 2:1-2
Israels Sønner var følgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar, Zabulon,
Matthæus 1:2
Abraham avlede Isak; og Isak avlede Jakob; og Jakob avlede Juda og hans Brødre;
Johannes 7:22
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
Romerne 4:10
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.
Romerne 9:9-13
Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."
Galaterne 3:15
Brødre! jeg taler på Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.
Galaterne 3:17
Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive År senere, ikke gøre ugyldig, så at den skulde gøre Forjættelsen til intet.
Hebræerne 7:4
Ser dog, hvor stor denne er, hvem endog Patriarken Abraham gav Tiende af Byttet.
Treasury of Scripture Knowledge did not add