Esajas 14:11
Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme.
Job 17:13-14
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
Job 21:11-15
de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Job 24:19-20
Som Tørke og Hede tager Snevand, så Dødsriget dem, der har syndet.
Esajas 21:4-5
mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.
Esajas 22:2
du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!
Esajas 66:24
og man går ud for at se på Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.
Ezekiel 26:13
Jeg gør Endepå dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal ikke mere høres.
Ezekiel 32:19-20
Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskårne!
Daniel 5:1-4
Kong Belsazzar gjorde et stort gæstebud for sine tusinde Stormænd og drak Vin med dem.
Daniel 5:25-30
Og således lyder Skriften: Mené, mené, tekél ufarsin!
Amos 6:3-7
I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
Markus 9:43-48
Og dersom din Hånd forarger dig, så hug den af; det er bedre for dig at gå som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og fare til Helvede til den uudslukkelige Ild,
Aabenbaringen 18:11-19
Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet