Esajas 31:3
Ægypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kød, ikke Ånd.
Esajas 9:17
Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Dårskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hånd er fremdeles rakt ud.
Ezekiel 28:9
Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hånd, der slår dig ihjel, er et Menneske og ikke en Gud.
Jeremias 15:6
Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
Ezekiel 20:33-34
Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med stærk Hånd og udstrakt Arm og udøst Vrede vil jeg vise, at jeg er eders Konge.
5 Mosebog 32:30-31
Hvor skulde een kunne forfølge tusind, og to slå ti Tusind på Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet dem til Pris!
Salme 9:20
(9:21) HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.
Salme 33:17
til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
Salme 146:3-5
Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
Esajas 30:5
enhver skal få Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjælp, ej være til Gavn eller Hjælp, men kun til Skam og Skændsel.
Esajas 30:7
Ægyptens Hjælp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab, der hytter sig."
Esajas 36:6
Se, du sætter din Lid til Ægypten, denne brudte Rørkæp, som river Sår i Hånden på den, der støtter sig til den! Thi således går det alle dem, der sætter deres Lid til Farao, Ægyptens Konge.
Esajas 36:9
Hvorledes vil du afslå et Angreb af en eneste Statholder, en af min Herres ringeste Tjenere? Og du sætter din Lid til Ægypten, til Vogne og Heste?
Jeremias 37:7-10
Så siger HERREN, Israels Gud: Således skal du sige til Judas Konge, som har sendt Bud til dig for at rådspørge mig: Se, Faraos Hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjem til Ægypten;
Apostelenes gerninger 12:22-23
Og Folket råbte til ham: "DeterGudsRøstog ikke et Menneskes."
2 Tessalonikerne 2:4-8
han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet