Esajas 9:14

Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv på en eneste Dag.

Esajas 19:15

For Ægypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme eller Siv.

Aabenbaringen 18:8

derfor skulle hendes Plager komme på een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.

Anden Kongebog 17:6-20

og i Hoseas niende Regeringsår indtog Assyrerkongen Samaria, bortførte Israel til Assyrien og lod dem bosætte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.

Esajas 3:2-3

Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spåmand og Ældste,

Esajas 10:17

Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den brænder og fortærer hans Tidsel og Torn på een Dag;

Esajas 30:13

derfor skal denne Brøde blive for eder som en truende, voksende Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtræffe brat, lige i et Nu;

Hoseas 1:4

Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, liden Stund hjemsøger jeg Jizreels Blodskyld på Jehus Hus og gør Ende på Israels Huses Rige.

Hoseas 1:6

Atter blev hun frugtsommelig og fødte en Datter. Og HERREN sagde til ham: "Kald hende Nådeløs; thi jeg vil ikke længer være Israels Hus nådig og tilgive dem.

Hoseas 1:9

Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit Folk, og jeg er ikke eders Gud."

Hoseas 4:5

Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.

Hoseas 5:12-14

Jeg er som Møl for Efraim, Edder for Judas Hus.

Hoseas 8:8

Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden Værd.

Hoseas 9:11-17

Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab, Undfangelse forbi!

Hoseas 10:15

Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels Konge, ved Morgengry gøres til intet.

Hoseas 13:3

Derfor: som Morgentåge, som Duggen, der årle svinder, som Avner, der blæses fra Lo, som Røg fra Røghul skal de blive.

Amos 2:14-16

Den hurtige kan ikke undfly, den stærke ej bruge sin Kraft; ej redder Helten sit Liv,

Amos 3:12

Så siger HERREN: Som en Hyrde redder af Løvens Gab to Skinneben eller en Ørelap, således skal Israels Børn, som bor i Samaria, reddes med Lejets Bolster og Bænkens Hynde.

Amos 5:2-3

Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op.

Amos 6:11

Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.

Amos 7:8-9

Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "Et Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg sænker Loddet i mit Folk Israel: jeg vil ikke spare det længer.

Derfor, så siger HERREN: Din Hustru bliver Skøge i Byen, dine Sønner og Døtre skal falde for Sværd; din Jord skal udskiftes med Snor, og selv skal du dø på uren Jord. Og bort fra sin Jord skal Israel føres."

Amos 9:1-9

Herren så jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Søjlehovedet slår jeg, så Dørens Tærskel ryster. Jeg rammer dem alle i Hovedet, de sidste dræber jeg med Sværd; ingen af dem skal undfly, ingen af dem skal reddes.

Mikas 1:6-8

Samaria gør jeg til Grushob, dets Mark til Vingårdsjord; jeg styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for Lyset.

Aabenbaringen 18:10

medens de stå langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi på een Time er din Dom kommen.

Aabenbaringen 18:17

Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde på Havet, stode langt borte

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet