Højsangen 6:4
Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem, frygtelig som Hære under Banner.
Højsangen 6:10
Hvo er hun, der titter frem som Morgenrøden, fager som Månen, skær som Solen, frygtelig som Hære under Banner?
Salme 48:2
(48:3) Smukt løfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions Bjerg i det højeste Nord, den store Konges By.
Første Kongebog 14:17
Da gav Jeroboams Hustru sig på Vej og kom til Tirza; og da hun betrådte Husets Tærskel, døde Drengen;
Salme 50:2
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Klagesangene 2:15
Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"
Aabenbaringen 21:2
Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom.
4 Mosebog 24:5-9
Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!
Første Kongebog 15:21
Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage til Tirza.
Første Kongebog 15:33
I Kong Asa af Judas tredje Regeringsår blev Basja, Ahijas Søn, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve År i Tirza.
Salme 144:4-8
Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.
Højsangen 1:5
Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Døtre, som Kedars Telte, som Salmas Forhæng.
Højsangen 1:15
Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine Øjne er Duer!
Højsangen 2:14
min Due i Fjeldets Kløfter, i Bjergvæggens Skjul! Lad mig skue din Skikkelse, høre din Røst, thi sød er din Røst og din Skikkelse yndig.
Højsangen 4:7
Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.
Højsangen 5:2
Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: "Luk op for mig, o Søster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Dråber."
Ezekiel 16:13-14
du smykkedes med Guld og - Sølv, din Klædning var Byssus, Silke og broget vævede Klæder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din Mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning.
Zakarias 12:3
På hin Dag gør jeg Jerusalem til Løftesten for alle Folkeslag - enhver, som løfter den, skal rive sig på den! Og alle Jordens Folk skal samle sig imod det.
2 Korinterne 10:4
thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,
Efeserne 5:27
for at han selv kunde fremstille Menigheden for sig som herlig, uden Plet eller Rynke eller noget deslige, men for at den måtte være hellig og ulastelig.
Aabenbaringen 19:14-16
Og Hærene i Himmelen fulgte ham på hvide Heste, iførte hvidt, rent Linklæde.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet