Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Ve eder, I, som nu ere mætte, thi I skulle hungre. Ve eder, I, som nu le, thi I skulle sørge og græde.

Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.

Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd! 

For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.

Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.

Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.

De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang;

Om Latteren sagde jeg: "Dårskab!" og om Glæden: "Hvad gavner den?"

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

Se, de kommer med Gråd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg fører dem hen til Vandløb ad en jævn Vej, hvor de ej snubler; thi jeg er Israel en Fader, min førstefødte er Efraim.

Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg vender deres Kummer til Fryd, giver Trøst og Glæde efter Sorgen.

Jeg hører grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev tugtet som en utæmmet Kalv; omvend mig, så bliver jeg omvendt, thi du er HERREN min Gud.

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.

for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne åbne din Mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre HERREN. 

Og så udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gere Nådens og Bønnens Ånd, så de ser hen til ham, de har gennemstunget, og sørger over ham, som man sørger over en enbåren Søn, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage over den førstefødte.

Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle le.

Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines.

Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker Død.

Og nu, I rige! græder og jamrer over de Ulykker, som komme over eder.

Så meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, så meget skulle I give hende af Pine og Sørg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Alle Oversættelser
Dansk (1917 / 1931)
Dette er Biblen på dansk