Jeremias 14:19
Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
Jeremias 8:15
Man håber på Fred, men det bliver ej godt, på Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.
Klagesangene 5:22
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
Job 30:26
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
Jeremias 6:30
Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.
Jeremias 15:18
Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
1 Tessalonikerne 5:3
Når de sige: "Fred og ingen Fare!" da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.
Anden Kongebog 17:19-20
Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de Skikke, Israel havde indført.
Anden Krønikebog 36:16
men de spottede Guds Sendebud, lod hånt om hans Ord og gjorde sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lægedom.
Salme 78:59
Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;
Salme 80:12-13
(80:13) Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, så alle vejfarende plukker deraf?
Salme 89:38
(89:39) Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
Jeremias 7:29
Afklip dit Hår, kast det bort og klag på de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred på.
Jeremias 8:22
Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Sår?
Jeremias 12:8
Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor må jeg hade den.
Jeremias 15:1
Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!
Jeremias 30:13
Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse.
Klagesangene 2:13
Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?
Klagesangene 4:17
End smægted vort Blik efter Hjælp, men kun for at skuffes, på Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjælper.
Zakarias 11:8-9
(Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Måned). Så tabte jeg Tålmodigheden med dem, og de blev også kede af mig.
Romerne 11:1-6
Jeg siger da: Mon Gud har forskudt sit folk? det være langt fra! Thi også jeg er en Israelit, af "Abrahams Sæd, Benjamins Stamme.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet