Job 11:16
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Esajas 65:16
Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
1 Mosebog 9:11
jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"
1 Mosebog 41:51
og Josef gav den førstefødte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud har ladet mig glemme al min Møje og hele min Faders Hus."
Job 6:15
Mine Brødre sveg mig som en Bæk, som Strømme, hvis Vand svandt bort,
Job 22:11
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
Ordsprogene 31:7
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Prædikeren 5:20
(5:19) thi da tænker han ikke stort på sine Levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit Hjertes Glæde.
Esajas 12:1-2
På hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes på mig; men din Vrede svandt, og du trøstede mig.
Esajas 54:4
Frygt ej, du skal ikke beskæmmes, vær ej ræd, du skal ikke skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din Enkestands Skændsel.
Esajas 54:9
Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer skulde oversvømme Jorden, så sværger jeg nu at jeg aldrig vil vredes og skænde på dig.
Johannes 16:21
Når Kvinden føder, har hun Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men når hun har født Barnet, kommer hun ikke mere sin Trængsel i Hu af Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
Aabenbaringen 7:14-17
Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet