Job 11:18

Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,

Tærskning skal hos eder vare til Vinhøst, og Vinhøst skal vare til Såtid. I skal spise eder mætte i eders Brød og bo trygt i eders Land.

(3:6) Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.

(4:9) I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.

ja, ikke det alene, men vi rose os også af Trængslerne, idet vi vide, at Trængselen virker Udholdenhed,

hvem Gud vilde tilkendegive, hvilken Rigdom på Herlighed iblandt Hedningerne der ligger i denne Hemmelighed, som er Kristus i eder, Herlighedens Håb,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet