Job 12:5

I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.

5 Mosebog 32:35

til Hævnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle? Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i Hast."

Job 6:5

Skriger et Vildæsel midt i Græsset, brøler en Okse ved sit Foder?

Job 16:4

Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Job 18:5

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Salme 17:5

mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

Salme 94:18

Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

Salme 123:3-4

Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot,

Ordsprogene 13:9

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Ordsprogene 20:20

Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

Jeremias 13:16

Lad HERREN eders Gud få Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder på Skumringsbjerge, så I må bie på Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

Amos 6:1-6

Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;

Matthæus 25:8

Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

Lukas 12:19

og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

Lukas 16:19-20

Men der var en rig Mand, og han klædte sig i Purpur og kostbart Linned og levede hver Dag i Fryd og Herlighed.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931