Job 14:10
men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Job 14:12
så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
1 Mosebog 49:33
Dermed havde Jakob givet sine Sønner sin Vilje til Kende, og han strakte sine Fødder ud på Lejet. udåndede og samledes til sin Slægt.
Job 3:11
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
Job 7:7-10
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
Job 10:18
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
Job 11:20
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Job 17:13-16
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
Job 19:26
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Ordsprogene 14:32
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
Matthæus 27:50
Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
Lukas 16:22-23
Men det skete, at den fattige døde, og at han blev henbåren af Englene i Abrahams Skød; men den rige døde også og blev begravet.
Apostelenes gerninger 5:10
Men hun faldt straks om for hans Fødder og udåndede. Men da de unge Mænd kom ind, fandt de hende død, og de bare hende ud og begravede hende hos hendes Mand.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet