Job 16:17

skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

så søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nåde!

hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,

Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;

Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;

Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,

Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Jeg sluttede en Pagt med mit Øje om ikke at se på en Jomfru;

(7:4) HERRE min Gud, har jeg handlet så, er der Uret i mine Hænder,

(44:18) Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Havde jeg tænkt på ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;

Gudløses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bøn har han Velbehag i.

Deres Spind kan ej bruges til Klæder, ingen hyller sig i, hvad de laver; deres Værk er Ulykkesværk, og i deres Hænder er Vold;

men Folk og Fæ skal klædes i Sæk og opløfte et vældigt Skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som hænger ved deres Hænder.

Så vil jeg da, at Mændene på ethvert Sted, hvor de bede, skulle opløfte fromme Hænder uden Vrede og Trætte.

Treasury of Scripture Knowledge did not add