Job 17:1

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal være tålmodig?

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

Siden levede Job 140 År og så sine Børn og Børnebørn, fire Slægtled.

(88:4) Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

Jeg tænkte: Bort må jeg gå i min bedste Alder, hensættes i Dødsrigets Porte mine sidste År.

Thi evigt går jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; så vansmægted Ånden for mit Ansigt, Sjæle, som jeg har skabt,

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet