Job 20:26
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Salme 21:9
(21:10) Du gør dem til et luende Bål, når du viser dig; HERREN sluger dem i sin Vrede. Ild fortærer dem.
Job 18:5-6
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Job 18:18-19
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Salme 109:9-15
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
Salme 120:4
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Esajas 8:22
eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
Esajas 14:20-22
I Graven samles du ikke med dine Fædre, fordi du ødte dit Land og dræbte dit Folk. Ugerningsmændenes Afkom skal aldrig nævnes.
Esajas 30:33
Thi for længst står et Alter rede mon det og er rejst for Molok? han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i Mængde; HERRENs Ånde sætter det i Brand som en Strøm af Svovl.
Matthæus 3:12
Hans Kasteskovl er i hans Hånd, og han skal gennemrense sin Lo og samle sin Hvede i Laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild."
Matthæus 8:12
Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."
Judas 1:13
vilde Bølger på Hav, som udskumme deres egen Skam; vild farende Stjerner; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet