Job 24:4

de trænger de fattige af Vejen. Landets arme må alle skjule sig.

Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;

træder ringes Hoved i Støvet og trænger sagtmodige fra Vejen. Søn og Fader går sammen til Skøgen og søler således mit hellige Navn.

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?

Har jeg afslået ringes Ønske, ladet Enkens Øjne vansmægte,

Til Korherren. Salme af David (41:2) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.

for at trænge de ringe fra Retten og røve de armes Ret i mit Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderløse kan plyndres.

volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Håndpant tilbage, men løfter sit Blik til Afgudsbillederne, gør, hvad vederstyggeligt er,

Hans Fader derimod døde for sin Misgerning, fordi han øvede Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.

Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

Hør, I, som knuser de fattige, gør det af med de arme i Landet

Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.

Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Råb ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet