Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.

Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere! 

Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket." 

men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!

de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Dødsriget,

En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:

Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

Gør efter Evne alt, hvad din Hånd finder Styrke til; thi der er hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931

Alle Oversættelser
Dansk (1917 / 1931)
Dette er Biblen på dansk