min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd! 

Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.

Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu.

Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,

mit Hjerte forvirres, Gru falder på mig; Skumringen, jeg elsker, bliver mig til Angst.

På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

Druesaften sørger, Vinranken sygner alle de hjertensglade sukker;

(6:19) Derpå gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og Søvnen veg fra ham.

Kundskabs Skatkammer om Skriften blev ikke tilføjet

Alle Oversættelser
Dansk (1917 / 1931)
Dette er Biblen på dansk