Job 34:23

Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;

Salme 119:137

Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.

Ezra 9:13

Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok undslupne -

Job 9:32-33

Thi du er ikke en Mand som jeg, så jeg kunde svare, så vi kunde gå for Retten sammen;

Job 11:6

kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!

Job 11:11

Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,

Job 16:21

at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Job 23:7

da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

Job 34:10-12

Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;

Esajas 42:3

bryder ej knækket Rør og slukker ej rygende Tande. Han udbreder Ret med Troskab,

Jeremias 2:5

Så siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?

Du står med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det nu viser sig, vi Judas Mænd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres Troløshed imod dig.

Romerne 9:20

Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

Treasury of Scripture Knowledge did not add